Først coronapandemien, så krig i Europa og nu med historisk høj inflation og stigende energipriser oveni.

Den ene krise afløser den anden i disse år, og det kan være svært at finde en positiv vinkel på elendigheden. Derfor vil psykolog Kasia Kalinowska nu fortælle, hvordan du bedst tackler en samfundskrise.

Som det første fastslår hun, at det ikke er unormalt at blive psykisk ramt af en samfundskrise. Alle kan blive påvirket.

»Når der sker noget i samfundet, nærmiljøet eller verden, så kan det påvirke alle mennesker. Nogle er dog mere sårbare end andre, og derfor skal der færre belastninger til at udløse angst og depression hos dem. Sårbarhed består af psykologiske, sociale og biologiske faktorer,« fortæller Kasia Kalinowska.

Men hvordan undgår vi, at samfundskrisen knækker nakken på os?

Ifølge psykologen er det bedste råd, at vi slipper kontrollen og lærer at fokusere.

»Nogle mener, at mennesket har 70.000 tanker om dagen. De kommer strejfende forbi, og vi lader dem passere. Forestil dig, at du står på en perron og kigger på tog. Nogle standser, andre kører videre. Det er det samme med tanker. De kommer og går,« forklarer hun og fortsætter:

»Men det bliver uhensigtsmæssigt, når man træder ind i toget, lukker døren og ikke kan komme ud igen. Altså, at man bliver i en bekymring, man grubler og kører rundt i det samme.«

Derfor handler det om, at man skal forsøge at undgå, at triggertanker bliver til grublerier og bekymringer ved at lade dem forbipassere, mere end at slippe dem.

»Husk, bekymringer er kun tanker. Det vigtige er, at du ikke beskæftiger dig med, hvad du kan gøre for at kontrollere dem. Du skal derimod øve dig på at afstå fra at give tanker en særlig betydning, sådan så de bliver til grublerier - og så skal du gøre det, du synes er sjovt, og være der, hvor du trives – uden at det bliver en måde at tvinge tanker væk på.«

Det handler altså ikke om at kontrollere tanker, men derimod at vælge, hvad du fokuserer på. For bekymringerne vil altid være der, fortæller psykologen.

»En samfundskrise er sjældent den eneste bekymring, man har. Man kan også bekymre sig om, at man har glemt at købe mælk, om man kommer for sent på arbejde, eller at ens far er syg. Vi er i forvejen vant til at forholde os til bekymringer – det vigtige er, at de ikke tager overhånd. Heller ikke, når det handler om krig og stigende priser.«

Kort sagt: Tanker kommer og går. Vi kan ikke styre dem, men vi kan vælge, hvor vi sætter fokusset.

»Ligesom når man ser en forestilling i teateret. Man har ikke kontrol over selve stykket, men man kan vælge, om man vil fokusere på musikken, lyset eller udgangsdøren,« fastslår Kasia Kalinowska.

Derfor vil det ifølge psykologen ikke hjælpe at forsøge at undlade nyheder om samfundet. Man kan skrue ned for dem, men det er vigtigt, at det ikke bliver en såkaldt 'undgåelsesfaktor', forklarer hun:

»Det er fint, hvis man tager stilling til, om man har brug for at dyrke det. Men samfundet er sådan, at nyheder kommer fra alle sider. Vi bliver fyldt med informationer hele tiden, og derfor vil det være hensigtsmæssigt at lære at håndtere bekymringerne frem for at undgå dem. For hvis man begynder at isolere sig, så bliver det også en frygt.«

Hvis bekymringerne tager overhånd, er det dog vigtigt, at man søger hjælp, eksempelvis hos en psykolog, påpeger Kasia Kalinowska.