I 2020 byder nattehimlen på en halvskygge-måneformørkelse, stjerneskud og en meget tydelig planet Venus.
Planeten Venus er Jordens nærmeste nabo i solsystemet og bliver i første halvdel af 2020 særdeles synlig på aftenhimlen.
Venus - opkaldt efter den romerske gudinde for skønhed og kærlighed - er spektakulær på grund af lysstyrken. Venus er det tredjeklareste objekt på himlen efter solen og månen.
Det kraftige lys skabes af et tæt lag af skyer, der indhyller planeten. De reflekterer en meget stor del af solens lys, oplyser Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent på DTU-Space.
Venus ses morgen eller aften, afhængig af hvor den befinder sig i sit kredsløb. Den er 243 dage om turen rundt om solen.
- Når Venus slår sine folder som enten morgen- eller aftenstjerne, er det altid et meget smukt syn, siger Michael Linden-Vørnle.
Fra nytår til sidst i maj ses Venus efter solnedgang og vil dominere aftenhimlen i syd-sydvestlig retning.
- Mest spektakulært bliver det fra sidst i marts og ind i april, hvor planeten går ned hele fire timer efter solen. Fra slutningen af juni dukker den igen op på morgenhimlen og er resten af året morgenstjerne, siger Michael Linden-Vørnle.
Venus er, sin skønhed til trods, ikke noget rart sted at være. Overfladen er 453 grader varm, og der er 90 atmosfæres tryk. Øverst i atmosfæren ligger et permanent lag af svovlsyreskyer, som gør det umuligt at se overfladen udefra.
Den 10. januar kan man se en såkaldt halvskygge-måneformørkelse i fuld længde - fra kl. 18.06 til 22.14.
Men oplevelsen bliver ikke nær den samme som ved en total måneformørkelse, hvor månen bades i et smukt rødligt skær, advarer Michael Linden-Vørnle.
- Ved halvskygge-formørkelser glider fuldmånen gennem den ydre del af Jordens skygge - halvskyggen. Når det sker, bliver fuldmånen en smule mørkere end normalt, siger han.
I december sørger meteorsværmen Geminiderne for juleshow på himlen. Sværmen kulminerer 13.-14. december. Stjerneskuddene stråler ud fra stjernebilledet Gemini (Tvillingerne) nær de to klare stjerner Castor og Pollux.
Sværmen kan, hvis forholdene er gode, levere op til 150 stjerneskud i timen.
I praksis kan der gå adskillige minutter mellem hvert. Man bør finde steder, hvor man ikke blændes af gadelygter eller anden belysning, tilråder Linden-Vørnle.
- Desto flere lyssvage stjerneskud kan du se - og det er dem, der er flest af, siger han.
/ritzau/
