Lyt til artiklen

Måske husker du stadig dagen, hvor et skybrud af historiske dimensioner ramte Danmark og druknede store dele af København.

Klokken var lige passeret 19.00 2. juli 2011, da det ekstreme vejr tog sin begyndelse. På taget af en taxa forsøgte en chauffør at redde sig selv fra vandmasserne, mens regn og hagl slog ned i bilerne, der i forvejen sejlede rundt på vejene.

På Rigshospitalet var situationen dengang så alvorlig, at vandet kun var få centimeter fra at ødelægge hospitalets generatorer og udløse en evakuering af 1.400 patienter.

Og nu 11 år senere har forskere ved Niels Bohr Institutet og DMI taget et utraditionelt værktøj i brug for at forstå den ekstreme hændelse. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Mere teknisk defineret har holdet af forskere beskæftiget sig med såkaldt kontrafaktisk historieskrivning, som indebærer, at man ændrer noget ved en situation for at analysere, hvad der så ville være sket.

Og det var lige præcis, det de satte sig for. Deres eksperiment viser nu en klar sammenhæng mellem skybruddets intensitet dengang, og den varme i atmosfæren, der var i tiden op til.

»Ja, man kan sætte det lidt på spidsen ved at sige, at på en klode, der var én grad varmere endnu, da ville en lignende vejrsituation nok have betydet en evakuering af Rigshospitalet«, siger professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Institutet.

Modelberegninger af fremtidens danske klima viser også tydeligt, at der er sammenhæng mellem opvarmningen og en øget risiko for skybrud. For første gang kan forskerne vise, at de seneste 100 års menneskeskabte temperaturstigninger fordoblede risikoen og øgede intensiteten af det historiske skybrud.

Studiet viser også at yderligere temperaturstigninger vil give en øget risiko for lignende eller endnu kraftigere skybrud.