Ombudsmand Niels Fenger retter en skarp kritik mod Gældsstyrelsen, efter at B.T. har afdækket, at danskere med klatgæld ikke kan komme af med deres gæld til staten.
B.T. har tidligere kunnet fortælle, hvordan Line Keiluweit Nielsen fra Dianalund i Vestsjælland ikke kunne komme af med en gæld på 278 kroner.
»Det er jo helt vanvittigt, at jeg skal blive ved med at hænge på så lille en gæld,« sagde hun til B.T.
Indbetalingerne endte i et bureaukratisk ingenmandsland som betød, at Line Keiluweit Nielsen ikke kunne slippe af med sin gæld.
Det har siden vist sig, at problemet er gigantisk: Ombudsmandens undersøgelse har vist, at Gældsstyrelsen har en såkaldt fejlramt gældsmasse på 15 millioner fordringer svarende til en værdi på 40 milliarder kroner.
Niels Fenger skriver i en pressemeddelelse, at de nuværende lange – og i visse tilfælde uafklarede – ventetider bringer skatteyderne i en ‘uacceptabel og uholdbar situation’.
»Lige nu bliver folk fastholdt i en limbo, hvor de står registreret som skyldnere i det offentlige register, selv om de har både midlerne og viljen til at komme ud af situationen. For mange borgeres vedkommende kan de ikke engang få besked fra myndighederne om, hvornår denne situation ophører,« siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger i pressemeddelelsen.
Ombudsmanden tog sagen op af egen drift på baggrund af de sager, der blev beskrevet i blandt andet B.T.
Først kunne B.T. fortælle om Britta Maar, der ikke kunne modtage de 12.000 kroner, hun skulle have tilbage i skat, fordi hun havde en klatgæld på 93,37 kroner fra 2014.
Siden kom sagen om Line Keiluweit Nielsen, og efterfølgende har Berlingske også har taget problemet op i en række artikler.
Line Keiluweit Nielsen kunne fortælle til B.T., at hun siden 2018 havde forsøgt at komme af med sin gæld på 278 kroner, men at det ikke kunne lade sig gøre, fordi den ikke var inddrivelsesparat.
»Det, jeg har fået at vide, er, at det er én afdeling, der modtager pengene, mens det er en anden afdeling, der kan annullere gælden. Og de kan ikke tale sammen,« sagde Line Keiluweit Nielsen til B.T. i september 2022.
For Line Keiluweit Nielsen havde gælden den konsekvens, at hun ikke kunne købe hus, fordi banken ikke ville låne hende penge.
I et svar til B.T. skriver underdirektør i Gældsstyrelsen Henrik Rosendahl:
»Vi tager naturligvis udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand til efterretning. Vi er fuldt ud opmærksomme på de udfordringer og gener, det kan give for borgere og virksomheder, der afventer, at deres gæld bliver afklaret. Vi knokler selvfølgelig for at få afklaret mest muligt gæld hurtigst muligt. Desuden har vi igangsat en større indsats, der har til formål at skabe en tydeligere og mere vejledende kommunikation vedrørende fejlramt gæld,« skriver han og fortsætter:
»Jeg kan godt forstå, at man kan undre sig over, hvorfor en enkelt lille gældspost nogle gange kan være vanskelig at håndtere. Årsagen er bl.a., at den enkelte gældspost indgår i en meget stor oprydningsopgave med millioner af gældsposter. Vi arbejder på at løse opgaven samtidig med, at vi bliver bedre til at vejlede om de muligheder, der kan være til gavn for de borgere og virksomheder, der er berørte af fejlramt gæld«.
