Et forslag fra det grønlandske parti Naleraq er så vidtgående, at det nu får flere historikere til at drage paralleller til nazitiden.
»Det giver lidt kuldegysninger for mit vedkommende, fordi det minder om noget fra en tid, som vi gerne vil distancere os fra,« lyder det blandt andet fra Michael Böss, der er lektor emeritus i historie ved Aarhus Universitet.
Han mener, at man godt kan drage en parallel til Nazitysklands Nürnberglove, hvor blandt andet jøder blev frataget stemmeretten og andre borgerrettigheder.
Konkret drejer det sig om et forslag, som Naleraqs formand, Pele Broberg, har luftet ved flere lejligheder: Nemlig forslaget om, at det kun er etniske inuitter, der skal have ret til at stemme ved en eventuel afstemning om grønlandsk selvstændighed.
Med andre ord skal danskere fratages stemmeretten, også selvom de for eksempel har levet i Grønland i mange år.
Broberg og Naleraq vil også have lavet et såkaldt »inuitregister«. Michael Böss har skrevet afhandling om canadiske inuitter, og fortæller, at selvom man i blandt andet Canada ganske rigtigt har et inuitregister, så har man ikke anvendt det til at bestemme, hvem der skal tildeles eller fratages stemmeret.
Også Niels Wium Olesen, der er lektor i historie ved Aarhus Universitet, mener, at tankegangen bag Naleraqs forslag er den samme, som gjorde sig gældende med Nürnberglovene.
»Tankegangen er som sådan den samme, og intentionen om at diskriminere er den samme. Grundlaget er bare mere utydeligt. Det Tredje Riges grundlag var en biologisk raceforståelse, her er grundlaget mere flydende i kraft af det meget brede begreb etnicitet,« siger han og tilføjer:
»Når de taler om etnicitet er det lidt tvetydigt og rummer fortolkningsmuligheder. Det tror jeg er bevidst. Men hele forestillingen om at etnicitet ligger til grund for borgerrettigheder, er i en moderne vestlig forstand udemokratisk, det vil i den brede forstand være racistisk.«
Udtalelserne fra de to historikere kommer i kølvandet på, at juraprofessor Frederik Waage har karakteriseret Naleraqs forslag som »åbenlys diskrimination«.
Pele Broberg mener, at udtalelserne er udtryk for, at forskerne ikke har sat sig nok ind i Naleraqs forslag.
»Jeg forstår, at der er forskere, der ikke har læst mit forslag, og nu tolker på det gennem medierne. Det i sig selv må stå for mediernes regning,« siger han i en skriftlig kommentar til B.T.
Broberg henviser til, at der i selvstyreloven fra 2009 står, at det er »det grønlandske folk«, der skal træffe beslutningen om selvstændighed. Og han forstår altså »det grønlandske folk« som etniske inuitter. En tolkning, som den grønlandske regering er helt uenig i.
»Deres kritik må gå på selvstyreloven hvor »det grønlandske folk« er beskrevet af den danske stat. Den er trods alt vedtaget gennem folkeafstemning heroppe samt er en gældende folketingslov,« siger Pele Broberg.
Han understreger, at han trods sine udtalelser om, at danskere ikke skal have stemmeret ved en eventuel afstemning om selvstændighed, ikke har fremsat noget forslag om at ændre valgloven.
»Jeg har i hvert fald ikke stillet forslag om at ændre valgloven, der dikterer hvem der må stemme. Det er et inuitregister jeg har stillet forslag om,« siger Naleraq-formanden.