Er det meget eller lidt at have 2.800 kroner tilbage om måneden, når alle regninger er betalt? Debatten er lige nu aktuel i kølvandet på en artikel om et syrisk ægtepar, der får 17.300 kroner i integrationsydelse om måneden og derfor må låne af en arabisk købmand sidst på måneden for at få råd til mad.
»Der er mange danskere, der skal leve for mindre,« skriver Henrik Julius Tarp i en kommentar på Facebook.
Kommentaren er blot en af mange i en tråd, hvor en lang række danskere debatterer en artikel om et syrisk ægtepar bragt i Dagbladet Information.
Avisen sætter i en artikelserie fokus på den såkaldte integrationsydelse, som er en særlig lav ydelse for personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end ni ud af de seneste ti år. Ydelsen svarer til cirka halvdelen af kontanthjælp.
Fra 2020 har regeringen besluttet at omdøbe integrationsydelsen til selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelsen. Det skal markere, at de danske myndigheder i højere grad skal arbejde hen imod at sende flygtninge tilbage til deres hjemland.
I artiklen fortæller Nazhab Yacoub og Areen Taher, der har to små børn, nøgternt, hvordan det er at leve på integrationsydelse. De brokker sig ikke over systemet eller størrelsen på beløbet, men fortæller, at de føler sig stressede over, at de ikke kan få pengene til at slå til.
Familien er kurdere fra Syrien og flygtede til Danmark for fire år siden. I den tid har forældrene kæmpet med at få hverdagen til at hænge sammen i det nye land. Nazhab Yacoub er i praktik på en restaurant, og Areen Taher er lige startet på VUC. Begge forældre er på integrationsydelse.
De vil gerne have et arbejde, men det er endnu ikke lykkes dem at finde et job.
»Vi prøver hele tiden. Jeg har flere venner og en bror, og jeg spørger dem hele tiden, og jeg søger job. Jeg håber, at jeg finder et job. Nu er jeg i praktik, men jeg håber, at jeg får et rigtigt job. Vi har arbejdet i Syrien, og vi vil gerne arbejde, men vi kan ikke finde et arbejde her‚« siger Nazhab Yacoub.
På Facebook er brugerne splittede. Nogle mener, at 2.800 kroner er nok at klare sig for, når alt er betalt, mens andre mener, det er for lidt. F.eks. skriver Benedicte Vitslev:
»Mon ikke faderen kan finde et rengøringsjob og tjene noget mere. Det er lang tid – 4 år – de har været i DK på fuld forsørgelse. Folk i deres bedste alder.«
Kristina Jensen derimod forstår familiens kvaler med at få pengene til at slå til:
»Det er uværdigt at skulle leve for så lidt,« skriver hun.
Anette Jensen bakker op:
»Havde det været en dansk familie, så havde folk sagt, at der var noget galt med systemet,« skriver hun.
Når de nye regler træder i kraft fra 2020, bliver ydelsen beskåret med 1.000 kroner for forsørgere og 2.000 kroner for enlige forsørgere efter tre år.
