Lørdag sad 13-årige Loyalti Allah i den amerikanske ny Monroe og nød en picnic med en veninde og drak en sodavand.

Alt var ved det normale, men så kom en stor, sort firehjulstrækker trillende, og så brød helvede løs.

Fra bilvinduet blev der affyret en masse skud mod Loyalti Allah og hendes veninde.

Skud, der endte med at koste den 13-årige pige livet.

Det skriver flere amerikanske medier herunder People.

Man ved endnu ikke, hvorfor der skulle affyres skud mod de to små piger, men fire mænd er blevet anholdt, og her virker det imidlertid, at noget er gået galt.

Her er de fire mænd sigtet for nedskydningen
Her er de fire mænd sigtet for nedskydningen
Vis mere

»Jeg er ked af hendes død. Det var ikke meningen, at det skulle ske,« har en af de sigtede, 20-årige Javon Demontre Robinson, ifølge People sagt, da han blev afhørt.

Da skuddene var blevet sendt afsted, speedede bilen op og kørte væk, men nu er de fire mænd altså sigtet for overlagt drab.

Foruden 20-årige Javon Demontre Robinson er der tale om 19-årige Darius Roland, 22-årige Jamari Crowder og 18-årige Jamari McClain.

Det brutale drab på den uskyldige pige har fået amerikanerne til at mindes Loyalti Allah i mange byer, ligesom der også er lavet indsamlinger til den efterladte familie.