De er ærkefjender og rivaler i en grad, at det det er en superheltefilm værdigt: Statslederne Donald Trump mod Xi Jinping.
Men modsat et tegneserieunivers er billedet af, hvem der er de gode og hvem, der er de onde, mere mudret i den virkelige verden.
Mens den amerikanske præsident Donald Trump tordner mod Kina og netop har hævet toldsatsen for kinesiske varer til 145 procent, holder kineserne og dets præsident, Xi Jinping, igen med den svulstige retorik.
Kina har godt nok svaret igen med kontratold over for USA, men Kina har samtidig appelleret til ‘en ligeværdig og konstruktiv dialog’.
»Det, der sker, er interessant. USA har altid været global fortaler for frihandel, og nu går Kina ind og tager den plads,« siger Kasper Ingeman Beck, der er postdoc og ekspert i Kina på Copenhagen Business School (CBS).
»Det stiller også os europæere i en besværlig situation. Vi bryder os ikke om det kinesiske regime, men her er vi mere enige med Kina. Det er USA, der nedbryder frihandelen, mens Kina vil bevare den,« siger han.
Kasper Ingeman Beck fortæller, at det netop er gennem frihandel, at det er lykkedes Kina at stige op og blive en seriøs udfordrer til USA som global, økonomisk stormagt.
Så det amerikanske narrativ om, at frihandel er en stor fordel for Kina, har rod i virkeligheden.
»Kina har ved hjælp af statsinvesteringer og innovation gjort sig selv helt central i de globale forsyningskæder. Tidligere var det USA, som andre lande havde mest samhandel med. I dag er det Kina,« siger Kasper Ingeman Beck.
Når det handler om forholdet mellem USA og Kina, er handelspolitik og sikkerhedspolitik ifølge eksperten to sider af samme mønt.
Kinas økonomiske udvikling har blandt andet gjort landet i stand til at opbygge en gigantisk flåde, som udfordrer USA’s magt i Stillehavet. Hvilket har fået USA til at styrke alliancen med blandt andet Sydkorea, Japan, Filippinerne og Australien.
Kasper Ingeman Beck fortæller, at Kina altid mener det modsatte af USA i sikkerhedspolitiske spørgsmål.
»Det ses blandt andet i forhold til Ukraine-krigen, hvor Kina har været allieret med Rusland,« siger han.
Han mener ikke, at det er procentsatserne på tolden, der er afgørende for udfaldet af handelskrigen.
»Kina ønsker ikke at lade sig kue af en mobber som Trump. De ser det som en provokation, og mit bedste bud er, at parterne på et tidspunkt ender med at forhandle. Og her kan de mange udmeldinger ses som en del af en forhandlingsstrategi,« siger han.
Kina har i skrivende stund svaret igen med en told på 84 procent på amerikanske varer.