Da USA første gang angreb Iran, lød advarslerne fra økonomer i dramatiske vendinger.

Frygten var, at konflikten ville brede sig til Hormuzstrædet i Mellemøsten – en af verdens absolut vigtigste sejlruter for olie – og sende oliepriserne på himmelflugt.

Den Internationale Valutafond advarer ligefrem om, at det kunne bringe verdensøkonomien »ud af kurs«.

Det værste scenario blev dog afværget, da USA og Iran i midten af juni indgik en rammeaftale, som skulle bane vejen for en endelig fredsaftale.

Men for få dage siden brød angrebene ud igen.

Ifølge Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, vækker den nye eskalation minder om forårets dramatiske udvikling.

»Vi genser eskalationen mellem Iran og USA. Der er militær aktivitet, skibstrafikken er bremset, og det giver mindelser om situationen i foråret, hvor aktionerne i Hormuzstrædet gav anledning til en kraftig stigning i oliepriserne, tiltagende inflation og stor nervøsitet,« siger han til B.T.

»Så skrækscenariet er jo, at det ender på samme måde.«

Siden natten til onsdag dansk tid har USA og Iran igen udvekslet angreb. Ifølge skibstrafikdata er skibstrafikken i Hormuzstrædet faldet til det laveste niveau, siden rammeaftalen blev indgået i juni.

Alligevel understreger Tore Stramer, at situationen adskiller sig markant fra den, man oplevede i foråret.

Denne gang er der ikke den samme uro. 

»Det positive er, at energimarkedet og de finansielle markeder har reageret med en god portion ro i maven,« siger han.

Selvom angrebene fortsætter, og Donald Trump har erklæret våbenhvilen for død, tolker markederne situationen anderledes, forklarer cheføkonomen.

»Markedets analyse er, at ingen af parterne har interesse i en længerevarende konflikt, og at de lige nu positionerer sig forud for de kommende forhandlinger,« siger han.

Markedet tror altså fortsat på, at en aftale er inden for rækkevidde. Men usikkerheden er langt fra væk, understreger Tore Stramer.

»Det er selvfølgelig usikkert. Det kan jo gå galt, når man står og puster sig op over for hinanden,« siger han.

Han mener først, at der er grund til reel bekymring, hvis de finansielle markeder mister troen på en aftale – eksempelvis hvis inflationen og renterne begynder at stige.

»Så ville jeg begynde at blive nervøs. Men der kan godt gå noget tid. Det virker markederne også indstillet på. Inden for nogle få måneder skal der dog også ske noget,« siger han.

»Men jeg vil sige, at man som dansker godt kan ånde lettet op for nu.«

Ifølge CNN markerede onsdagens amerikanske angreb mod Iran mindst den fjerde bølge af angreb, siden USA og Iran underskrev en rammeaftale i midten af juni.