133.444 kroner.
23-årige Isabell Bladtkramer har netop fået stukket en gigantisk sygehusregning i hånden. Hun ved ikke, hvordan hun skal få den betalt.
Den unge kvinde er ved at opgive. Også selvom det ikke er en mulighed. For alternativet er at stå ansigt til ansigt med døden før tid.
B.T. har tidligere i foråret talt med Isabell Bladtkramer. Dengang var hun mere håbefuld, og kampgejsten var intakt. Nu er det, som om nogen har givet hende en mavepuster, der ikke vil slippe.
»Lægerne bliver ved med at sige, det nok skal gå. Men det virker ikke til, at det vil gå væk. Jeg har ikke lyst til at miste ham. Han er alt for ung,« siger hun.
Den 23-årige kvinde er kæreste med jævnaldrende amerikanske Chris, som hun mødte på high school i USA.
Han er hårdt ramt af fremskreden lymfekræft og får lige nu behandling i Danmark. Kræften blev opdaget af danske læger under et besøg i Danmark sidste år.
Siden da har parret indædt kæmpet for at skrabe penge sammen til de godt 20 kemokure, han nu har været igennem.
En scanning i sidste uge skulle vise, om behandlingen havde virket. Men beskeden var brutal og nedslående:
Der er stadig aktivitet i lungerne, kunne lægerne berette.
»Jeg havde sådan håbet, at det var slut nu. Jeg kan jo se, hvor ked af det han er, og at han er bange. Han er slet ikke sig selv længere,« siger Isabell Bladtkramer.
Hun har med hjælp fra venner, bekendte, familie og en artikel i B.T. skrabet penge sammen til kemoen. Men nu er en ny regning altså landet på parrets bord.
For ifølge lægerne skal Chris igennem 17 strålebehandlinger, hvis han vil gøre sig håb om at være i live. Og det er det, der får følelsen af magtesløshed til at titte frem hos den ellers livsglade, eventyrlystne kvinde.
»Jeg er mega ked af det, vi vil så gerne bare være kærester og ikke skulle tænke på sygdom. Det har tæret hårdt på vores forhold. Jeg stresser meget. Jeg ville ønske, jeg kunne flygte fra det hele og bare komme væk,« siger hun.
Isabell Bladtkramer ved ikke længere, om hun tror på det, når lægerne siger, at »det nok skal gå«. Statistikkerne siger, at kun fem procent ikke reagerer på kemoen. De fem procent har Chris altså været iblandt.
Nu venter en ny kamp så forude.
»Jeg føler mig meget alene i det hele. Jeg synes, det er meget uoverskueligt. Men jeg kan jo ikke bare lukke øjnene for det,« siger hun.
Håbet er nu, at hospitalet vil dele regningen op, så parret kan betale i rater frem for at skulle betale hele beløbet på en gang. For hvem har 133.000 kroner stående, når man er blot 23, spørger Isabell Bladtkramer retorisk?
Hun forsøger nu igen at kickstarte en indsamling, som sidste gang hjalp parret til deres videre færd i det danske sundhedsvæsen.
Indsamlingen, der er godkendt af Civilstyrelsen, kan du støtte her.
Skaffer parret tilstrækkelig med penge, er planen, at Chris skal starte behandling allerede i næste uge, så kræften ikke når at sprede sig til andre dele af kroppen endnu en gang.
Han vil formentlig få nedsat lungekapacitet resten af livet som følge af strålingen. Men det er det mindste af det, som Isabell Bladtkramer selv formulerer det.
»Alternativet er jo værre,« siger hun.
Chris kan ikke få behandling i USA, da han ikke er forsikret eller har familie, der kan hjælpe ham økonomisk.
