Det brutale trafikdrab på en blot femårig pige betyder nu, at justitsminister Nick Hækkerup (S) skal kulegrave omfanget af vanvidsbilisme.

Herunder ikke mindst gerningsmændenes etnicitet.

21-årige Helmi Mossa Hameed har erkendt, at han kørte den sorte Passat, som onsdag eftermiddag kørte op på fortovet på Peter Bangsvej i København og slog pigen ihjel. Efterfølgende flygtede han.

Danske Folkeparti har sendt en byge af spørgsmål afsted til Nick Hækkerup for at få svar på, om unge med indvandrerbaggrund gør vejene ekstra usikre.

Helmi Mossa Hameed
Helmi Mossa Hameed
Vis mere

»Vi skal have klarlagt, hvad der er op og ned. Vi kan og skal ikke lukke øjnene for, at gerningsmanden tydeligvis har indvandrerbaggrund,« siger retsordfører Peter Skaarup.

Derfor han han bedt ministeren redegøre for blandt andet etniciteten på dem, der dømmes for vanvidsbilisme.

Spørgsmålene til ministeren kommer efter flere sager om vanvidsbilisme knyttet til indvandrermiljøerne. Blandt andet mistede en 35-årig politibetjent sidste år livet i en ulykke på Langebro forårsaget af 'en muskelbil'.

En politijagt endte med, at flugtbillisten kørte ind i hegnet ved Søborg Hovedgade. To personer flygtede fra stedet til fods. (Privatfoto)
En politijagt endte med, at flugtbillisten kørte ind i hegnet ved Søborg Hovedgade. To personer flygtede fra stedet til fods. (Privatfoto) Foto: Søren Kjellberg Ishøy
Vis mere

Efterfølgende advarede en af politibetjentens kolleger, Henrik Schmeisser, om kriminelle personer med tilknytning til bandemiljøet, som kører dødsræs i leasede muskelbiler med 200-400 hestekræfter.

Denne artikels forfatter var fredag ved et tilfælde helt tæt på, da en fører med indvandrerbaggrund kørte galt i en stor Audi med politiet i hælene på Søborg Hovedgade i Gladsaxe.

Audien kørte direkte op på fortovet og kørte ind i en lygtepæl.

Efterfølgende stak føreren af og slap væk fra politiet.

Heldigvis skete der kun materiel skade, men havde nogen gået på fortovet, var de blevet ramt af en bil i høj fart.

»Eksemplerne viser en fuldstændig foragt for det danske samfund. For mig er trafikdrabet på Frederiksberg et bestialsk mord, der næsten ikke er til at bære. Gerningsmanden burde leve resten af sit liv i en 10 kvadratmeters celle,« siger Peter Skaarup.

At der kan være en etnisk slagside i forhold til vanvidsbilisme, indikerer tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge de seneste tal bliver unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund mellem 20 og 44 år fundet skyldige i overtrædelser af færdselsloven tre til fire gange så ofte som etniske danskere i samme aldersgruppe.

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.
Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Foto: Frank Cilius
Vis mere

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, er overbevist om, at der er en etnisk slagside i forhold til vandvidsbilisme.

»Kigger vi på de her miljøer, er der en alt for stor negativ repræsentation i forhold til vanvidsbilisme.«

»Derfor synes jeg, det er fint at få belyst. Vi ved, at det knytter sig til muskelbiler, der er tæt koblet til det kriminelle miljø og bander,« siger han.

Hvad vil I gøre ved det?

»Vi har en pakke på vej, hvor et element blandt andet er, at staten simpelthen beslaglægger muskelbilerne uden kompensation,« siger Jeppe Bruus.

Helmi Mossa Hameed var ifølge politiet påvirket af stoffer, da han kørte bilen, og han har erkendt, at han førte bilen. Han nægter sig dog skyldig i uagtsomt manddrab.