Reza Pahlavi bærer slips og jakkesæt. Han er glatbarberet, håret er redt tilbage, og han bærer ikke turban.
Nu spøger hans navn så i kulisserne til at overtage magten i Iran efter USA's og Israels angreb på landet, der blandt andet har ført til Ayatollah Khameneis død.
Imens forsøger det iranske regime at skyde missiler til højre og venstre i forsøget på at stikke brand i hele Mellemøsten. Dog uden nævneværdig succes.
Reza Pahlavi er kronprins og søn af den sidste shah i Iran, der måtte flygte efter den islamiske revolution i 1979.
Det er særligt unge iranere, som håber, at Reza Pahlavi kan være manden, der samler iranerne til modstand mod det repressive iranske regime.
Også de mange eksil-iranerne i udlandet står bag ham, fortæller dansk-iraneren Mehdi Mozaffari, der er professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet.
»De massive demonstrationer mod styret i februar måned viste en stor opbakning til ham blandt iranerne. Hundredtusindvis af unge iranere råbte hans navn, og det var også en af årsagerne til, at styret slog så brutalt ned på demonstranterne,« siger han.
Således skød Revolutionsgarden direkte ind i menneskemængden i flere byer, og mindst 7000 iranere skulle være blevet dræbt. Muligvis flere.
Netop den voldsparate og brutale revolutionsgarde og dens søstergruppe Basej-militsen - der en intern sikkerhedsstyrke og regimets frygtede 'øjne og ører' - forhindrer lige nu, at Reza Pahlavi kan samle en opposition til styret i Teheran.
Helt lavpraktisk kan han ikke sætte sine ben på iransk jord lige nu uden stor fare for at blive slået ihjel.
Det fortæller Peter Viggo Jakobsen, der er lektor og militærekspert ved Forsvarsakademiet.
»Revolutionsgarden skal ryddes af vejen først. Før kommer han ikke i spil,« siger han.
Set med vestlige briller er Reza Pahlavi ellers den perfekte kandidat. Den 65-årige kronprins er vestligt orienteret. Han har boet det meste af sit liv i eksil i USA, har studeret statskundskab, er uddannet jagerpilot og så taler han persisk, engelsk og fransk.
Han har flere gange opfordret til en national folkeafstemning om Irans fremtidige styreform.
»Han vil lade iranerne stemme om, hvorvidt de vil være et konstitutionelt monarki eller en republik. Han vil kun styre Iran midlertidigt og som en overgangsfigur,« siger professor emeritus Mehdi Mozaffari.
Lørdag takkede Reza Pahlavi i et indlæg i Washington Post Donald Trump for USA’s angreb på Iran, som han mener kan bane vejen for et regimeskifte i landet.
Ifølge Peter Viggo Jakobsen er der dog tale om ønsketænkning, fordi Revolutionsgarden som nævnt først skal være ude af spillet. Og det er svært, når USA og Israel alene holder sig til luftbombardementer.
»Historien viser, at det kræver både luft- og landstyrker at få et regimeskifte til at lykkes. I Irak i 2003 indsatte USA landstyrker, i Afghanistan gjorde Nordalliancen det beskidte arbejde for amerikanerne, og i Syrien krævede det kurdiske styrker at slå Islamisk Stat ned,« siger Peter Viggo Jakobsen.
Hvilket den amerikanske administration tilsyneladende er ved at være smerteligt bevidst om. Donald Trump har nu rakt ud til kurdiske militser i Irak og Iran for at få dem til at gribe til våben. Det skriver blandt andet The Wall Street Journal og Axios.
Men det løser ikke problemet med et snuptag, for Revolutionsgarden har alt at tabe.
»Det er jo ikke en samling på 250.000 banditter med våben. De har også en enorm magt og økonomiske privilegier, som de vil miste, hvis regimet falder. Uden Revolutionsgarden har de ingen fremtid, og derfor vil de kæmpe imod,« siger Peter Viggo Jakobsen.
Reza Pahlavis far, shah Mohammad Pahlavi, døde i 1980.
Følg den seneste udvikling i 'Verden i opbrud'-liven her.