Både globalt og i Danmark fødes der færre børn end tidligere.

Ingen ved præcis, hvorfor kvinder og mænd i stigende antal udskyder at få børn eller forbliver barnløse.

Er det klimakrisen, krig i verden, uddannelsespres, boligmarkedet, økonomi eller faldende frugtbarhed?

For danske unge er det i hvert fald ikke lysten, der mangler.

Det viser et studie med deltagelse af godt 20.000 kvinder og 11.000 mænd mellem 20 og 28 år.

Blandt dem ønsker otte ud af ti at få børn. De fleste vil gerne have to-tre børn, og det første barn skal komme sidst i 20'erne.

Et resultat, der vidner om stor optimisme, siger Cecilia Ramlau-Hansen, der er professor i epidemiologi ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

- Der er blandt danske unge et udbredt ønske om at få børn, og den andel, der ikke ønsker det, ligger nogenlunde stabilt i forhold til tidligere undersøgelser, siger professoren.

Hun leder et EU-finansieret forskningsprojekt, BIOSFER, der skal undersøge årsagerne til lav fertilitet. Det nye studie er det første offentliggjorte, der anvender nye data i projektet.

De næste skal blandt andet undersøge barriererne mellem ønskerne i 20-årsalderen og den virkelighed, der vil vise sig, hvis udviklingen fortsætter i sit nuværende spor.

Med en gennemsnitsalder for førstegangsfødende på 30,4 år og gennemsnitlig 1,5 børn per kvinde taler den sit tydelige sprog.

- Fra vi har spurgt de unge, til de kommer igennem deres reproduktive alder, sker der sandsynligvis et eller andet, som vil efterlade et gab mellem ønsker og realitet.

- Hvad det er, der sker, skal vi undersøge. Det hele handler om at få viden, så vi kan blive klogere på, hvilke indsatser der kan øge fødselstallet, siger Cecilia Ramlau-Hansen.

De godt 30.000 i studiet er del af en stor national fødselskohorte, "Bedre Sundhed i Generationer", som er født fra 1996 til 2003.

De er fulgt, fra de lå i deres mors mave, hvilket giver et unikt indblik i de sociale, biologiske og psykologiske faktorer, som har formet dem.

For eksempel påvirkning af kemiske stoffer i fosterlivet, vækst og trivsel i barnealderen, og om de er vokset op i en kernefamilie eller en skilsmissefamilie.

Den viden skal bruges til at kortlægge, hvad der kan være udslagsgivende for, om de ønsker at få børn.

RITZAU