Nordjyllands Politi er massivt til stede i Hørby i Vendsyssel.

Her er en ung mand fundet livløs på eller tæt ved boldbanerne lørdag morgen.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bruno Brix, fortæller, at politiet er til stede og laver undersøgelser.

»En tilkaldt læge erklærede ham død på stedet.«

»Vi er nu ved at undersøge området for at klarlægge forholdene omkring hans død nærmere,» siger Bruno Brix og fortsætter:

»Pårørende er underrettet, og lige nu har vi ikke fundet noget, der tyder på, at hans død er sket som konsekvens af en ulykke, men vi fortsætter med at undersøge sagen«.

Politiet modtog anmeldelsen kl. 8.08 lørdag morgen.

B.T. følger sagen.