Et tredobbelt mord på børn i Southport 'kunne og burde have været forhindret'.
Det slår en ny undersøgelse fast.
Det skriver Sky News.
Axel Rudakubana ville ikke have begået angrebet i Southport, hvis hans forældre havde meldt det, de vidste om deres søn, til myndighederne, fastslår undersøgelsen.
Retsformand Sir Adrian Fulford, der står i spidsen for undersøgelsen, siger, at mordet på Alice da Silva Aguiar, ni år, Bebe King, seks år, og Elsie Dot Stancombe, syv år, ved en danseworkshop med Taylor Swift-tema den 29. juli 2024 »kunne og burde have været forhindret«.
»Hvis det fulde omfang af AR's families bekymringer var blevet delt med myndighederne i slutningen af juli 2024 – herunder på dagen for angrebet – er det næsten sikkert, at denne tragedie ville være blevet forhindret,« siger han.
Han siger, at morderens »kurs mod alvorlig vold blev signaleret gentagne gange og utvetydigt«, men »de systemer og myndigheder, der har ansvaret for at beskytte offentligheden, handlede ikke med den nødvendige sammenhæng, hastighed eller klarhed«.
