En brutal virkelighed udspiller sig på daglig basis blandt gadens udsatte kvinder på Vesterbro i København.
Blandt andet oplever Reden København, der henvender sig til kvinder i misbrug og gadeprostitution, en bekymrende tendens.
Medarbejderne på værestedet registrerer episoder med vold eller voldtægt i det omfang, kvinderne fortæller om det.
Tallene tegner et dystert billede.
Siden juni sidste år har Reden København registreret 44 voldtægtsepisoder og 369 voldshændelser blandt værestedets over 200 kvindelige brugere.
En voldsom stigning sammenlignet med tidligere år.
»Det kommer ikke bag på os. Vesterbro er et hårdt miljø med meget vold på grund af jagten efter stoffer,« siger Mads Andersen Høg, konstitueret forstander på Reden København, til B.T.
Han vurderer, at det kun er toppen af isbjerget, som Reden har kendskab til.
»Vi ved, at der er et kæmpe mørketal. Vi forsøger at få kvinderne til at anmelde det til politiet, men det har de ofte ikke lyst til,« siger Mads Andersen Høg.
Redens tal viser da også, at det kun var 21 af alle episoderne, der sidste år blev anmeldt til politiet.
»Vi har et godt samarbejde med politiet. Men det kan være meget skamfuldt for kvinderne at tale om det. Mange af dem oplever vold og overgreb som et vilkår,« siger Mads Andersen Høg.
Selvom antallet af registrerede hændelser er højt, er der dog ikke belæg for at sige, at der forekommer flere seksuelle overgreb og overfald end tidligere mod kvinder på Vesterbros stofscene.
Reden er blot blevet bedre til at få kvinderne i tale, forklarer Mads Andersen Høg.
»Vi kan se det mere, fordi vi bruger mange kræfter på at få kvinderne til at tale åbent om vold og voldtægt, som er en del af det at begå sig i et råt miljø med misbrug og salg af sex,« siger han.
På Halmtorvet – små 150 meter fra Reden – ligger H17, der er Nordens største fixerum. Også her registrerer man løbende vold og overgreb blandt fixerummets brugere, hvoraf cirka en femtedel er kvinder.
»Det er generelt svært at få kvinderne i tale. De har brug for at indtage stoffer, når de kommer her. Blandt andet for at dulme det, de har oplevet. Så det kan være svært at motivere dem til at anmelde det,« siger Sara Stricker, der er udviklingssygeplejerske på H17.
Alene i perioden fra oktober sidste år til marts i år har H17 registreret ni tilfælde af voldtægt, vold og tyveri mod kvinder.
Flertallet af hændelserne er sket i nærmiljøet, heriblandt fire voldtægter og overgreb.
Men også inde på H17 har det været tæt på at gå galt.
Blandt andet blev en kvindelig stofmisbruger på et tidspunkt forsøgt kvalt i et fixerum, og i 2018 blev en kvinde voldtaget på et toilet.
»Vi vil gerne have, at det bliver så trygt, som det overhovedet kan blive for kvinderne. Men om det kan blive hundrede procent sikkert, er svært,« siger Rasmus Koberg Christiansen, der er leder af H17.
H17, der har mellem 200 og 300 unikke brugere om dagen, afprøver løbende en række forskellige kønsspecifikke tiltag for at højne trygheden for kvinderne.
Blandt andet er der iværksat kvindelige brugermøder, omsorgssamtaler og skærmede pladser i fixerummene.
Yderligere kan kvinderne få følgeskab af personalet til og fra H17 – blandt andet hen til Reden, hvor der er mere ro og mere plads til at snakke.
»Det er super vigtigt at få sat fokus på det her problem. Kvinderne udsætter sig selv for mange farer for at skaffe deres stoffer. Vi gør, hvad vi kan, for at tilbyde dem et alternativ. Men det er svært at beskytte dem, fordi de har brug for kontakt til mænd for at få stoffer,« siger Mads Andersen Høg.
Størstedelen af Reden Københavns brugere er danske, mens også grønlandske kvinder udgør en større andel. Også kvinder fra andre nordiske lande kan komme i Reden.
