Onsdag morgen er der sket et uheld på Vestmotorvejen i retning mod København mellem Borup og Vemmedrup.

To personbiler er kørt sammen og et spor er spærret.

Der er meldinger om kø, der begynder cirka tre kilometer før afkørsel 34 ved Borup.

»Der er en lille smule kø - ikke noget voldsomt. Det er måske en to-tre kilometer,« fortæller Khuram Shazad fra Vejdirektoratet.

Bilister skal forvente en forlænget rejsetid på et omtrent et kvarter.

En ladvogn er blevet kaldt ud til stedet, så de implicerede biler kan komme ud i nødsporet.

Forventningen er, at oprydningen er færdig omkring klokken 07.