»WØW! Die Dänen impfen sich frei.«

Sådan lyder tophistorien på det tyske tabloidmedie Bild fredag formiddag.

Tyskerne er synligt imponerede over, at deres danske naboer – takket være vaccinen – kan vende tilbage til en normal hverdag, mens de selv stadig kæmper en indædt kamp mod pandemien.

Natten til fredag forsvandt de sidste coronarestriktioner herhjemme.

Coronavirussen bliver ikke længere betegnet som en samfundskritisk sygdom, og vi skal ikke længere vise coronapas ved visse større arrangementer og i nattelivet.

Som det første land i Europa har vi vinket farvel til påbud om afstand, mundbind og forbud mod større forsamlinger, og selv om de færreste danskere knap nok bemærkede milepælen, så er det noget, man i den grad har lagt mærke til i udlandet.

For eksempel noterer flere amerikanske medier sig, at danskerne nu er vendt tilbage til hverdagen uden masker og vaccinepas.

Selvom det undrer mange steder uden for landets grænser, så forklarer professor Michael Bang Petersen, at der er to meget klare årsager til, at det er gået så godt i Danmark.

Nemlig vacciner og tillid.

Michael Bang Petersen er leder af det såkaldte Hope-projekt, som måler danskernes reaktion på coronaen.

Han peger på, at 86 procent af alle inviterede over 12 år har fået første stik, mens 96 procent af alle over 50 år er fuldt vaccinerede.

Det har med andre ord været afgørende, at danskerne gennem hele pandemien har bakket op om vaccinen.

»I bund og grund er det vigtigste, at der er så høj vaccinevillighed. Ikke mindst blandt de ældre, hvor så godt som alle har sagt ja tak til vaccinen. Det er naturligvis også afgørende, at der har været vacciner, men folk har også været villige til at tage imod den,« siger professoren i statskundskab på Aarhus Universitet.

Men vacciner er ikke hele svaret.

Danskerne ligger nemlig også i top, når det gælder tilliden til sundhedsmyndighederne og myndighederne generelt, understreger Michael Bang Petersen.

»Nogle spørger, om det ikke bare er fordi, vi i Danmark altid har en høj tillidskultur, men det har man også i eksempelvis Sverige. Her handler det også om, hvordan krisen er blevet håndteret. Her hviler tilliden på ressourcer, som blev etableret ved de tre skelsættende pressemøder i marts,« siger han og roser i den forbindelse regeringens hurtige indsats.

At vi i Danmark kom godt ind i pandemien, er ifølge Michael Bang Petersen afgørende for, hvordan det er gået sidenhen.

Han fremhæver blandt andet mødet, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) viste plancherne med den røde og den grønne kurve, hvor det lykkedes sundhedsministeren at få forklaret, hvorfor restriktionerne var nødvendige. Også Dronningens historiske tale til danskerne, hvor hun talte om at holde afstand og spritte af, var med til at skabe et helt særligt fællesskab om, at det her var vigtigt, understreger professoren.

Det fik danskerne til at gå ind på det moralske projekt, som statsminister Mette Frederiksen (S) lancerede helt fra starten, og selv om der har været kritik, protester og udskamning danskerne imellem, så er det ifølge professoren intet i sammenligning med, hvad der har været tale om mange steder i udlandet.

»Det betyder også, at selvom der blev begået fejl i forløbet, at har man formået at holde fast i en høj grad af tillid. Fundamentet til det, der sker i dag, blev lagt i marts 2020,« siger Michael Bang Petersen.

»Mange spørger mig, hvad udlandet kan lære af Danmark, men det er svært at ændre på, hvis man er kommet skævt fra start.«

Efter 548 dage med restriktioner markerer fredag 10. september en ny begyndelse, men hvad med fremtiden? Er det her bare et kortvarigt åndehul, inden vi igen må gå i coronahi?

Svaret på det spørgsmål vil Michael Bang Petersen lade sundhedseksperter om at besvare. Det afhænger nemlig i høj grad af, hvor længe vaccinen virker og eventuelle nye varianter af virussen.

På Twitter – hvor han skriver om resultaterne af undersøgelserne fra Hope-projektet – afslører han dog en vis optimisme:

»Nye varianter kan dukke op, og restriktionerne kan vende tilbage. Men set ud fra et adfærdssynspunkt, så er jeg optimistisk for fremtiden. Selv med en tredje bølge bør den gensidige tillid være høj nok til at bære os igennem.«