Den kraftige cyklon Alfred forventes nu at ramme det sydøstlige Queensland og det nordøstlige New South Wales i Australien lørdag morgen lokal tid.

Det får Udenrigsministeriet til at advare de danskere, der opholder sig i Australien, da der er risiko for oversvømmelser.

De opfordrer til, at man holder sig opdateret gennem medier, lokale myndigheder samt eventuelt hotel eller rejsebureau.

Ved behov for akut rådgivning, kan man kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24 timer i døgnet på telefon +45 33 92 11 12 eller e-mail: borger@um.dk.