Lyt til artiklen

Senfølger efter coronasmitte udgør et stort problem. Ikke bare for patienten, men for samfundet som helhed.

Sådan lyder den kontante udmelding søndag fra den tyske sundhedsminister, Karl Lauterbach, der samtidig advarer om, at senfølgerne kan blive et problem for det tyske arbejdsmarked, fordi mange ikke vil være i stand til at vende tilbage til arbejdet.

»Vi er ikke i nærheden af at have kapaciteten til at tage os af de mange tilfælde. Der er ikke nok speciallæger, ikke nok behandlingssteder, og vi har stadig ikke lægemidlerne,« siger han til Zeit Online, som er onlineudgaven af den tyske ugeavis Die Zeit.

Om den samme tendens og bekymring gør sig gældende i Danmark, er svær at sige noget lige så konkret om.

Men ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, så er det altså ikke uden risiko, at det kan blive et samfundsproblem.

»Man kan sige, at der er en skjult risiko. Konklusionen er hvert fald, at det ser ud, som om risikoen for at få senfølger ikke afhænger af, hvor alvorligt ens coronaforløb er,« slår han fast og fortsætter:

»Så det er klart, at der er en risiko for et problem, hvis vi får rigtig mange tilfælde – også selvom de er milde – fordi de på lang sigt kan lede til senfølger.«

Han understreger, at snakken om coronasenfølger er noget, der i Danmark »svæver lidt i luften«, og som er noget, vi ikke taler så meget om.

»I det hele taget er det om senfølger en vanskelig problematik. Det er heller ikke noget, vi snakker så meget om, når vi vurderer effekterne af at have en coronaepidemi kørende i samfundet,« slår han fast.

Dog påpeger han, at senfølgerne er noget, der klinger af over tid hos langt de fleste.

Samtidig stiller han spørgsmålstegn til, hvad alternativet så skal være.

»Rent juridisk kan vi ikke lukke samfundet ned igen. Og hvis vi så gjorde det, så ville det have en masse andre følgevirkninger, der ville kunne udgøre et samfundsproblem,« fortæller han.

Her henviser han til konsekvenser på det psykiske og sociale plan. Det er faktorer, der kan være svære at holde op imod senfølgerne.

»Det er nogen lidt umålelige størrelser, vi holder op mod hinanden,« siger han.

Den seneste undersøgelse fra Statens Serum Institut slår fast, at næsten 30 procent af de deltagende danskere stadig oplevede ét fysisk symptom 6-12 måneder efter tidligere smitte.

Det var særligt smags- og lugtforstyrrelser sammen med udpræget træthed, der var de hyppigste senfølger. Og sygefraværet var højere hos de tidligere smittede.

Undersøgelsen er baseret på data, fra før delta- og omikronvarianterne blev dominerende, og før vaccinationsudrulningen slog igennem. Du kan læse mere om den her.