Det blev en heldig spiller fra Tyskland, der nappede den gigantiske rekordpulje i Eurojackpot.

Vedkommende vandt hele 697.215.275 kroner – ja, lige knap 700 millioner kroner.

Det meddeler Danske Spil.

Det var første gang nogensinde, at den akkumulerede førstepræmiepulje kom så højt op i det europæiske lottospil, efter at loftet blev hævet for kun få måneder siden.

Ingen dansker vandt altså i denne omgang førstepræmien, mens de mange, mange millioner i stedet sendes til den tyske by Munster.

Der var dog alligevel lidt gode danske nyheder i fredagens Eurojackpottrækning.

Her endte der med at blive fem vindere af andenpræmiepuljen – og en af dem var såmænd fra Danmark.

Det udløst en gevinst på 4.297.586 millioner kroner til en spiller, hvis køb blev registreret i Region Syddanmark.

Eurojackpot er et fælles lottospil, der kan spilles i Danmark, Estland, Finland, Holland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Norge, Polen, Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Spanien Sverige og Ungarn.

Og det er faktisk muligt for en vinder i fremtiden, at vinde endnu flere penge end de næsten 700 millioner kroner, som den tyske spiller vandt. Den nye loft hedder nemlig 750 millioner kroner.

Den højeste danske gevinst blev vundet i 2015, hvor en spiller fra Helsingør løb med 315.009.958 kroner.