Sagen om sprængningerne af gasrørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2 tager nu en ny drejning.

Den russiske flåde havde nemlig efter alt at dømme flere fartøjer i sprængningsområdet i dagene op til sabotageaktionen.

Det ene flådefartøj havde en miniubåd om bord. Det afslører det tyske medie T-Online i samarbejde med den danske OSINT-analytiker Oliver Alexander.

En anonym efterretningskilde har over for T-Online udpeget seks russiske flådefartøjer, hvoraf flere angivelig var i sprængningsområdet få dage før sabotagen 26. september 2022.

FILE PHOTO: Gas bubbles from the Nord Stream 2 leak reaching surface of the Baltic Sea in the area shows disturbance of well over one kilometre diameter near Bornholm, Denmark, September 27, 2022. Danish Defence Command/Handout via REUTERS THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY./File Photo
FILE PHOTO: Gas bubbles from the Nord Stream 2 leak reaching surface of the Baltic Sea in the area shows disturbance of well over one kilometre diameter near Bornholm, Denmark, September 27, 2022. Danish Defence Command/Handout via REUTERS THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY./File Photo Foto: DANISH DEFENCE COMMAND
Vis mere

Tre af dem sejlede ifølge Oliver Alexanders analyse fra den russiske flådebase Baltyisk i Kaliningrad omkring 21. september 2022 med kurs mod sprængningsstederne i Østersøen nordøst og sydøst for Bornholm.

De russiske flådefartøjer sejlede med slukkede AIS – Automatic Identification System er et maritimt radiosystem til automatisk identifikation af skibe og andre enheder i forbindelse med søfart – og kunne derfor ikke umiddelbart spores.

Men ud fra åbne kilder som blandt andet Google Earth, satellitfotos, russiske pressemeddelelser og russiske sputnikmediabank.com har Oliver Alexander sandsynliggjort, at blandt andet det russiske specialskib 'SS-750', som er udstyret med en miniudbåd (se den her) var i området for sabotageaktionen få dage før de voldsomme sprængninger.

Allerede 19. september havde russerne indledt en stor flådeøvelse i Østersøen med frømænd.

Var det en skinmanøvre, der skulle dække over sabotagen af Nord Stream 1 og 2?

Satellitfotos viser to store fartøjer i sabotageområdet kort før sprængningerne. Fartøjerne sejlede med slukkede AIS.

Det ene skib var cirka 95 meter langt. Det er 'SS-750' også.

Det andet fartøj er cirka 130 meter langt. Det er den russiske fregat 'Yaroslav Mudry' af Neustrashimy-klassen også.

Ifølge det russiske forsvarsministerium deltog fregatten 'Yaroslav Mudry' i flådeøvelsen i Østersøen, der blev indledt 19. september.

Meget tyder altså på, at Rusland har haft fartøjer, der var i stand til at udføre sprængninger, i sabotageområdet kort før sprængningerne.

Pilen peger mod Moskva, konkluderer T-Online.