Opdateret kl. 21.52: Twitter virker nu igen.

Det sociale medie Twitter er torsdag aften ramt af tekniske problemer.

De betyder, at man i øjeblikket ikke kan bruge hverken hjemmeside eller app.

Det skriver flere medier, blandt andet amerikanske Variety.

Åbner man appen, får man blot beskeden, at 'tweets ikke indlæser lige nu'.

'Vi er i øjeblikket ved at undersøge de problemer, brugere har med at få adgang til Twitter,' skriver mediet selv på sin statusside.

Tal fra hjemmesiden downdetector.com viser, at knap 50.000 brugere har meddelt, at de har problemer med at logge på.

Det gælder både brugere i Europa, i Japan og i USA.

De første meldinger om problemer kom omkring klokken 20.45 dansk tid.

Andre sociale medier som Facebook og Instagram er ikke ramt af problemerne.

Twitter har omkring 300.000 brugere i Danmark.