Turisterne strømmer til Danmark.

Det skriver TV 2.

Antallet af solgte hotelværelser tyder i hvert fald på, at udenlandske turister skal bede om ristede hotdogs med det hele, den lille havfrue og det danske sommervejr.

Sidste år blev rekorden for flest bookede hotelværelser slået. Men det kan meget vel ske igen i år, lyder prognosen.

Det oplyser Lars Ramme Nielsen, som er branchedirektør i Dansk Erhverv til mediet.

Der er solgt 3,5 procent flere hotelværelser i perioden fra 1. juli til 21. juli på landsplan i år sammenlignet med sidste år.

Og spørger man branchedirektøren kan netop det danske sommervejr være en del af forklaringen. For Danmark har fået en del soltimer i år.

»Det, de fleste ønsker sig, er stadig sol og sommer. I år er Danmark bare ét af de steder, hvor man kan få det. Man kan næsten tale om ’hotcation’ frem for ’coolcation’,« siger han til mediet.

Desuden peger han på, at flere udenlandske turister nærmest flygter fra skyhøje temperaturer og hedebølger i store dele af Sydeuropa.

Særligt én by hiver udviklingen i bookede hotelværelser opad: København.

Til gengæld er det gået mindre godt for andre danske storbyer.

Udviklingen er nemlig faldet i både Aarhus, Odense og Aalborg sammenlignet med juli 2025.