De seneste år har været turbulente for rigsfællesskabet og især for den grønlandske befolkning.

Donald Trumps udtalelser om at ville overtage deres land - og hans trusler om at gøre det med militær magt - har skabt utryghed og fået livskvaliteten i Grønland til at falde.

Det viser en undersøgelse blandt 308 grønlændere, der i januar og februar har besvaret et onlinespørgeskema udsendt på sociale medier.

- Undersøgelsen bekræfter, hvad vi jo nok havde på fornemmelsen: At truslerne fra USA virkelig går befolkningen på, siger professor Peter Bjerregaard.

Han er en af forskerne bag og ansat på Center for Folkesundhed i Grønland, der hører under Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet (SDU).

- Men jeg er overrasket over, hvor tydelig både bekymringen og vreden mod USA er.

Især hæfter forskerne sig ved, at hver tredje i undersøgelsen angiver at have symptomer på psykisk mistrivsel. Til sammenligning gjaldt det syv procent i en befolkningsundersøgelse fra 2025.

Når det kommer til den oplevede livskvalitet, så er den også faldet. Mens 84 procent i 2025 angav, at deres livskvalitet var høj, er det i år 64 procent.

Nyvalgt folketingsmedlem fra Grønland Qarsoq Høegh-Dam fra partiet Naleraq mener, at der er mere end én forklaring undersøgelsens resultat.

Krisen mellem Grønland, USA og Danmark kommer, siger han, samtidig med at priserne på mad og el stiger. Det skaber bekymring.

Dertil har "gamle traumer mellem Grønland og Danmark fyldt i debatten".

Særligt spiralsagen, hvor flere i Grønland mener, at Danmark har gjort sig skyldig i folkedrab, ved at danske læger i 1960'erne og 1970'erne satte spiraler op i piger og kvinder uden samtykke.

- Den seneste tid er der blevet åbnet for nogle mørke kapitler, og når en stormagt (USA, red.) så samtidig taler om Grønland som et sted med værdier og muligheder uden at huske befolkningen, er det naturligt, at trivslen falder, siger Qarsoq Høegh-Dam.

Undersøgelsen er ikke repræsentativ, understreger professor Peter Bjerregaard, da det kan være tilfældigt, hvem der har set linket på nettet og besvaret spørgeskemaet.

- Men den giver et øjebliksbillede af, hvordan i hvert fald en del af befolkningen tænker og har det.

- Og den viser, hvor hurtigt bekymringer og usikkerhed kan sprede sig og påvirke mange menneskers hverdag, siger han.

Det er dog ikke alle, der deler bekymringen. Hver fjerde i undersøgelsen angiver, at de i mindre grad eller slet ikke er bekymrede.

/ritzau/