Onsdag delte Donald Trump et billede af sig selv på Det Hvide Hus’ officielle X-profil med en forside af Newsweek, hvor han har en kongekrone på hovedet.

»Længe leve kongen,« står der på billedet. 

Donald Trump ligner på mange måder en enevældig skikkelse. Det ene præsidentielle dekret har afløst det andet krydret med et nyt ritual, hvor Donald Trump demonstrativt og med en alvorlig mine viser sin underskrift frem for folket.

Samtidig har Donald Trump sendt svinere afsted mod sine nærmeste allierede - herunder europæerne og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Han har sået tvivl om Natos musketer-ed, truet med at tage Nato-allieredes landområder og gjort tilnærmelser til Rusland og dets autokratiske præsident, Vladimir Putin.  

Det stiller spørgsmålet. Hvor enevældigt kan en amerikansk præsident som Donald Trump egentlig regere?

Udenrigspolitisk har præsidenten meget store magtbeføjelser, fortæller professor i amerikansk politik ved Aarhus Universitet, Derek Beach.

»Han er øverstbefaldende for de væbnede styrker og han bestemmer også over diplomatiet og dets arbejde,« siger han. 

USA er kendt for sine ‘checks and balances’. Et system, hvor præsidentens magt holdes i skak af Kongressen og en meget stærk højesteret. Kongressen består af to kamre Senatet og Repræsentanternes Hus. 

Men at præsidenten har store udenrigspolitiske beføjelser betyder ikke, at der er fri leg. 

»Alt, der kræver penge, skal bevilges af Kongressen. Så hvis han vil købe Grønland, skal det besluttes af et flertal i Kongressen. Det kan præsidenten ikke bare gøre,« siger Derek Beach og fortsætter: 

»Hvis en præsident ønsker at gå i krig, skal det også godkendes af Kongressen. Han kan heller ikke trække USA ud af Nato. Det kræver også Kongressens godkendelse, og det skal ske med totredjedeles flertal, så det er heller ikke noget, et snævert flertal kan beslutte,« siger han.

Billedet af Donald Trump, som blev delt på X på Det Hvide Hus' officielle hjemmeside.
Billedet af Donald Trump, som blev delt på X på Det Hvide Hus' officielle hjemmeside. Screendump fra X

Udenrigspolitisk består præsidentens magt af det, som han ikke foretager sig.  

»Præsidentens magt ligger også i at undlade at gøre noget. Hvis Kina invaderer Taiwan, kan det, at USA ikke laver et modsvar, være en indirekte måde at handle på,« siger Derek Beach.  

En præsident kan også så tvivl om Nato-samarbejdet i ord, hvilket betyder, at det bliver ligegyldigt,  fortæller han.

Det er ekstern lektor og ekspert i militærhistorie ved Aalborg Universitet, Jeppe Trautner, enig i.

»Med Donald Trumps udmeldinger er der allerede sået tvivl om, hvorvidt Europa er beskyttet af USA’s atomparaply og musketer-ed, og så er Nato reelt tømt for indhold, selvom organisationen eksisterer på papiret,« siger han.

Begge fortæller, at der ikke er noget til hinder for, at Donald Trump kan lave en aftale med Rusland om betingelserne for en fred og en opdeling af Ukraine.

»Det kan han sagtens gøre. Men skal han ophæve sanktionerne mod Rusland, skal Kongressen ind over. For det er Kongressen, som i sin tid har godkendt sanktionerne,« siger Derek Beach.

Og her bliver regnestykket mere kompliceret. For selvom republikanerne har flertal i begge Kongressens kamre, så findes der stadig republikanere, som er stærkt kritiske over for Vladimir Putin, og som er pro-ukrainske. 

»Det betyder, at Donald Trump ikke kan være sikker på at have et flertal bag sig,« siger Derek Beach.

Men her kan præsidenten også føre politik ved ikke at gøre noget for eksempel ved at undlade at stille forslag om yderligere våbenbevillinger til Ukraine.

»På den måde kan han påvirke Ukraines evne til at føre krig og dermed få sin politik igennem,« siger han.

Selvom et flertal i Kongressen måtte være imod en omfavnelse af Putin, er det svært at stække præsidenten.   

»Flertallet kan for eksempel indkalde udenrigsminister, Marco Rubio, til senatshøringer og udstille, hvad det er, der foregår og dermed lægge et folkeligt pres. Men selvom et flertal af amerikanerne ikke kan lide Vladimir Putin, så er amerikanerne ret ligeglade med amerikansk udenrigspolitik, så det er ikke sikkert, at det flytter så meget,« siger Derek Beach.