Donald Trump har været USAs præsident i snart fem måneder. Og det har været en hvirvelvind. Intet mindre.
Ønske om annektering af Grønland, toldkrig, skænderi med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, stop for efterretninger til Ukraine og massiv flirten med Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Senest talte Trump med Putin tirsdag i det, han efterfølgende kaldte for ‘en god samtale’.
Men skærer man al virakken omkring Trumps person væk, er den amerikanske militære støtte til Ukraine rent faktisk fortsat.
Det fortæller militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puch Nielsen.
»Lige nu er der stadig amerikansk våbenstøtte til Ukraine. De bliver jo vedtaget som våbenpakker af Kongressen, og de er godkendt under Joe Biden. Donald Trump kunne godt stoppe dem, men det har han ikke gjort,« siger Anders Puck Nielsen.
Han fortæller, at våbenpakkerne løbende udløber, og selv om amerikanerne leverer blandt andet artilleri, er den vigtigste leverance fra USA pt. det såkaldte Patriot-luftforsvarssystem.
»Det luftforsvar, som amerikanerne leverer til Ukraine, er unikt. Det kan europæerne ikke umiddelbart erstatte. Den europæiske produktion er ikke stor nok,« siger han.
Det store spørgsmål er så, om Donald Trump er villig til at åbne op for yderligere våbenpakker. Det er der ikke meget, der tyder på, at han vil - i hvert fald ikke hvis det er på de amerikanske skatteyderes regning.
Svaret er dog ikke så enkelt, som det kan lyde, mener Anders Puck Nielsen.
»Det betyder jo ikke, at han afviser, at Ukraine kan købe våben. Og her kan de europæiske allierede hjælpe Ukraine økonomisk,« siger Anders Puck Nielsen.
Derudover kan der også komme et folkeligt og politisk pres.
»Et flertal i både Kongressen og i den amerikanske befolkning mener, at landet skal støtte Ukraine. Ikke Rusland. Det vil øge presset på Donald Trump. Særligt også fordi de amerikanske luftforsvarssystemer bruges til at beskytte civile mod russiske missiler,« siger Anders Puck Nielsen.
Presset kommer også fra republikanere, som ikke billiger Trumps dialog med Putin.
Pt. ligger der et amerikanske forslag i senatet med yderligere sanktioner overfor de lande, der holder den russiske krigsmaskine i gang ved at købe olie, gas og uran.
Initiativtageren er republikaneren Lindsey Graham, der er en varm fortaler for hjælp til Ukraine.
En anden vigtig faktor er den amerikanske militærindustri. Politisk er Donald Trump med sin America First-strategi og toldkrig stærkt fokuseret på, at både produktion og arbejdspladser skal blive i USA. Og hvis USA helt dropper våbenhjælpen til Ukraine, koster det arbejdspladser.
»Det kan betyde, at præsidenten fortsætter med militær hjælp til Ukraine,« siger Anders Puck Nielsen.
Krigen i Ukraine har også ændret karakter. De gammeldags artilleri bliver i højere grad erstattet af droner på slagmarken.
»Dem producerer Ukraine i høj grad selv, og derfor er landet blevet mindre afhængige af udenlandsk våbenhjælp. Herunder også fra USA, selvom den stadig er vigtig,« siger Anders Puck Nielsen.
Situationen på slagmarken har da heller ikke ændret sig markant. Torsdag lød det fra lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, at ‘russerne har mistet en million mand og erobret et område på størrelse med Luxembourg.'
Anders Puck Nielsen er enig i, at russerne ikke rykker markant frem.
»Status er, at russerne har startet en sommeroffensiv, og at de stadig rykker fremad. Men det er med store tab og meget små, næsten ubetydelige skridt. For det er nemmere at forsvare sig end at angribe, og det er også lang tid siden, at vi har hørt nyheder om, at Rusland har overtaget en strategisk vigtig by,« siger Anders Puck Nielsen.
