Danmarks mindste ugle, kirkeuglen, har de senere år været i svag fremgang.

I år og sidste år er der ifølge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) registreret 16 ynglende kirkeuglepar. Til sammenligning var der blot ni ynglepar i 2021.

Men den lille ugle, der ikke er meget større end en stær eller en solsort, er i alvorlig knibe og overlever lige nu kun takket være fodring.

Det siger biolog og ringmærker i DOF Lars Bo Jacobsen, der har fulgt bestanden af kirkeugler gennem fire årtier.

- Den danske bestand af kirkeugle ligger i respirator i den forstand, at den vil uddø langsomt, hvis ikke uglerne fik supplerende føde i form af daggamle kyllinger, siger biologen til DOF's hjemmeside.

Størstedelen af parrene yngler i det østlige Himmerland. Dertil kommer et mindre antal par i Sydvestjylland.

Yngleparrene er ifølge biologen helt afhængige af den støttefodring, der sker gennem Projekt Kirkeugle.

Det er et bevaringsprojekt, der skal redde den kritisk truede kirkeugle fra at uddø i Danmark.

Da Lars Bo Jacobsen i 1981 begyndte at ringmærke kirkeugler, var bestanden på næsten 200 ynglepar.

Man regner med, at der omkring år 1900 var flere end 1000 ynglepar. Det gjorde kirkeuglen til Jyllands mest udbredte ugleart.

Problemet er ifølge biologen mangel på mus og insekter ved kirkeuglernes levesteder.

Det betyder, at uglerne skal ud på en længere flyvetur for at finde føde fra naturens hånd.

Og en længere flyvetur øger risikoen for, at uglerne bliver trafikdræbt. Det har vist sig, at netop trafik udgør en af de største risikofaktorer for kirkeuglerne, skriver DOF.

En af vejene til at sikre kirkeuglernes naturlige fødegrundlag er ifølge Lars Bo Jacobsen at etablere flere vildtstriber.

Det er uopdyrkede striber i marklandskabet, hvor der er plads til fasaner, agerhøns, harer, mus og insekter.

- Hvis der var masser af mus på uglernes jagtmarker, ville uglerne selv kunne klare al fodring af deres unger og dermed ikke have behov for kyllinger.

- Med andre ord bør vi forvalte kirkeuglens levesteder, så der kommer større bestande af gnavere, hvis vi på langt sigt vil bevare arten som dansk ynglefugl, siger Lars Bo Jacobsen til Dof.dk.

Kirkeuglen har fået sit danske navn, fordi den tidligere ofte ynglede i landsbykirkers tårne.

Nu lever kirkeuglen ifølge DOF udelukkende i landsbymiljøer og på små gårde, og rederne er ofte placeret i speciallavede redekasser.

/ritzau/