I 2020 var antallet af selvmord blandt unge kvinder det højeste antal, der er registreret i 20 år.
Helt præcis tog 17 kvinder i aldersgruppen 20-24 år deres eget liv, og det er en tredobling i forhold til tidligere år.
Tallene kommer fra et særudtræk fra Dødsårsagsregisteret, som Sundhedsdatastyrelsen har lavet for DR Nyheder.
Hvordan det ser ud for alle resterende aldersgrupper, er endnu ikke gjort op. Det forholder sig nemlig sådan, at Dødsårsdagsregistret først kommer med de endelige data på selvmord med halvandet års forsinkelse.
Og den forsinkelse er i sig selv et problem, mener seniorforsker og programlederen for Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, Annette Erlangsen.
Hvis man vil undgå, at de høje tal ikke gentager sig næste år, skal overvågningen af antallet af selvmord og årsagen bag langt hurtigere frem i lyset.
På den måde kan man bedre forebygge nye selvmordstendenser, der for eksempel spreder sig på sociale medier.
Den holdning deler psykolog på den selvmordsforebyggende enhed ved Aalborg Universitetshospital Jan-Henrik Winsløv. Han er overrasket over, at antallet blandt unge kvinder er steget så markant på et år.
»Det er bekymrende, at vi har så lidt information, fordi vi ikke ved, om udviklingen skyldes eksempelvis nye metoder på de sociale medier eller restriktionerne under corona. Vi skal langt hurtigere kende de unge kvinders baggrund og dødsårsag for at kunne forebygge,« siger han til DR.
Flere studier peger på, at danskernes trivsel generelt er hårdt ramt på grund af corona.
En ny undersøgelse viser, at 21 procent har fået dårligere mental trivsel. Statens Institut for Folkesundhed har spurgt de samme 5.000 danskere om deres mentale sundhed både i 2019, altså før coronakrisen, og så igen i efteråret 2020.
»Der er sket et stort fald i mental sundhed og en stigning i depressive symptomer. Der er mange, der trives dårligere, og som føler sig ensomme. Det gælder både mænd og kvinder og alle aldersgrupper,« siger professor Lau Caspar Thygesen, der leder undersøgelsen.
Corona ser altså ud til at have styrket en tendens, der især blandt unge allerede gik den forkerte vej.
I efteråret 2020 udgav Vidensråd for Forebyggelse en rapport, som viste en stigende forekomst af mentale helbredsproblemer, mistrivsel og psykiske sygdomme blandt børn og unge de seneste 20-30 år.
15 procent af børn og unge bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, som for eksempel angst, depression, spiseforstyrrelse, ADHD eller autisme, inden de fylder 18 år, og antallet af nye tilfælde er steget for alle sygdomsgrupper.
»Samtidig ser vi en stigende forekomst af psykiske symptomer som ensomhed samt et stigende forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge. Desuden ser vi færre unge, som oplever at have høj livstilfredshed,« sagde Pia Jeppesen, der er seniorforsker, ph.d. og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden i forbindelse med udgivelse af rapporten i efteråret.
Sundhedsstyrelsen udgav i januar en række gode råd til unges trivsel i en coronatid. I pjecen er der også gode råd til familie, venner og klassekammerater til unge, der mistrives.
