'Kære Krop (...) Mangfoldighed er skønheden ved livet, og med tiden erkender vi forhåbentlig, at det at være unik er mere værdifuldt end konstant at sammenligne sig med andre.'
Sådan indleder tre veninder teksten til en række billeder med et helt særligt budskab.
På en kold sommerdag for en uge siden mødtes Ditte Amalie Hagelund Johansen, Louise Castella Bernburg og Camilla-Kenya Julendal på en havn for at føre et vigtigt projekt ud i livet.
De tre kvinder havde en fælles mission, men vidt forskellige bevæggrunde for at deltage i den.
Ditte og Camilla-Kenya er født med et handicap, mens Louise blev kørestolsbruger som teenager, og de tre kvinder har derfor gennem hele eller en stor del af livet været nødt til at forholde sig til, at de er anderledes, og finde ud af, hvor de passer ind i verden, som Ditte formulerer det.
Og det er måske en del af forklaringen på, at de tre kvinder endte med at blive enige om at smide tøjet og lade sig fotografere i undertøj.
For at slå et slag for kropspositivisme. For mangfoldighed og for selvkærlighed.
Netop selvkærlighed var det, der i første omgang gav Louise, der har været initiativtager og tovholder på projektet, ideen.
»Jeg har et stykke tid selv været på sådan en selvkærlig rejse, og jeg var nået dertil, hvor jeg gerne ville gøre noget mere radikalt. Og så opstod tanken om, hvor fedt det ville være at samle nogle kørestolstøser og lave et stærkt billede med budskabet om, at alle kroppe er smukke,« siger Louise.
Hun ville gerne vise, at man godt kan føle sig hjemme i sin egen krop, selv om den ikke ligner de glittede idealer på Instagram.
Hver enkelt kvinde har skrevet en tekst om sine bevæggrunde for at deltage i projektet, som du kan læse under deres billeder.
Louise kontaktede Ditte og Camilla-Kenya, og det blev starten på nogle gode samtaler. Louise og Camilla-Kenya, der har kendt hinanden, siden de var teenagere, kom til at tale om, at Louise havde en formodning om, at Camilla-Kenya var usikker på sin krop, fordi hun normalt dækker sig meget til.
»Jeg syntes, det var ærgerligt, hvis hun og andre har tænkt, jeg var usikker på min krop. Tror folk ikke, jeg elsker min egen krop, når jeg har meget tøj på? Jeg elsker mig selv, og jeg ville gerne vise, at de to ting sagtens kan gå hånd i hånd. Jeg tror på, at tildækkede kvinde kan elske og anerkende deres krop lige så højt som kvinder, der vælger at vise meget mere,« siger Camilla-Kenya.
For Ditte, der er forfatter og kommunikationsassistent, var der ikke nogen tvivl om, at hun skulle sige ja til projektet.
»Da Louise skrev til mig, tænkte jeg, at hvis jeg ikke takker ja til det her, så kan jeg ikke genkende mig selv. Det er det, jeg skriver om. Det, jeg sætter på spidsen i alt, hvad jeg gør. Hvis jeg ikke kan gøre det her, så kan jeg skylle alt det, jeg tror på og står for, ud i toilettet.«
Ud over at sende et budskab om kropspositivisme og selvkærlighed mener Ditte også, det er vigtigt, at kroppe som hendes, Louises, Camilla-Kenyas og andres bliver synliggjort.
»Vi har et ansvar. Dem, der har en stemme, skal også bruge den. Og ligesom små børn på et eller andet tidspunkt skal lære om forskellen på en mande- og en kvindekrop, så gælder det også for den handicappede krop, for det er ikke det, vi ser mest af,« siger Ditte.
Ditte, Camilla-Kenya og Louise håber, at billederne kan være med til at gøre os mere bevidste om, hvor forskellige kroppe kan se ud, og at kroppen dermed ikke kun har værdi, hvis den passer ned i et bestemt ideal.
»Det kom faktisk lidt bag på mig, da jeg så billederne. Jeg så faktisk slet ikke kørestolene – jeg så bare udstrålingen. Det var den, som brændte igennem,« siger Louise.