Det er så yndigt at følges ad.

Lige indtil det ikke er det længere.

Hvert år bliver 30.000 par herhjemme gift, og selvom halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, er det stadig et mindretal, der sikrer hinanden økonomisk ved at lave en ægtepagt.

8.623 ægtepagter blev der i alt oprettet i 2022.

Det skriver Finans på baggrund af nye tal fra Tinglysningsretten.

De få ægtepagter risikerer i langt de fleste tilfælde at gå ramme kvinder økonomisk hårdest, hvis parret ender med at gå hinanden.

En særlig økonomisk risikofaktor for den, der tjener mindst i ægteskabet, er nemlig, at pensionsopsparinger ikke deles ligeligt ved skilsmisse.

I syv ud af ti tilfælde er det kvinden, der tjener mindst.

Samtidig lever kvinder i gennemsnit længere end mænd, tager betydeligt mere barsel og arbejder i højere grad på nedsat tid end mænd. Alt sammen forhold, der gør, at kvinder risikerer at være langt dårligere økonomisk stillet end mænd, når de går på pension.

Britt Dinesen Christiansen, der er seniorøkonom i Danica, siger til Finans, at der er to oplagte muligheder for at sikre, at kvinden ikke trækker den økonomiske nitte tilfælde af skilsmisse.

Man kan enten få udarbejdet en ægtepagt, som sikrer, at pensionsformuen deles i tilfælde af skilsmisse.

Eller man kan lave en aftale om at fastholde indbetalingerne, hvis den ene part er på barsel uden løn eller går på nedsat tid. På den måde får man sikret en mere ligelig fordeling af pensionsformuerne, hvis kærligheden brister.

»Man bør derudover vende spørgsmålet om ægtepagt, allerede inden man bliver gift, og mens alt er fryd og gammen,« lyder anbefalingen fra Britt Dinesen Christiansen.

Ifølge tal fra Danmark Statistisk tager danske kvinder i gennemsnit 280 dages barsel, mens mænd tager omkring 35 dages orlov.