Tre personer er faldet halvvejs ned fra Møns Klint.

Men slap heldigvis med forskrækkelsen.

Det fremgår af et Tweet fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

»Alle tre personer slap uden skader og kun med en forskrækkelse.«

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi modtog anmeldelsen om ulykken klokken 13.38 og allerede her virkede de tre personer ok.

Det skrev politiet på Twitter.

Politi og redning er fremme ved Møns Klint.
Politi og redning er fremme ved Møns Klint. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

»Personerne virker OK. Redningspersonale og politi er fremme. Politiet kan ikke på nuværende tidspunkt give flere oplysninger,« lyder det i tweetet.

Få timer senere kunne politiet dog meddele, at to personer selv var kommet ned på stranden, mens den sidste sad på skrænten og blev reddet op af redningspersonale.

Det fremgår ikke af politiets tweets, hvordan de tre personer er faldet ned fra klinten, men politiet oplyser på Twitter, at de er færdige på stedet.