En bil har tidligere torsdag aften ramt tre heste mellem Ramme og Lomborg sydvest for Lemvig.

Det oplyser Sydjyllands Politi.

»En bilist har været uheldig at påkøre flere heste på stedet,« skriver de og beder folk om at køre forsigtigt.

En times tid senere er det næsten lykkedes politiet at rydde helt op efter uheldet og få rykket de tre heste fra vejen.

»Vi er stadig på stedet, som kan passeres med forsigtighed.«

B.T. har forgæves forsøgt at få fat i Midt- og Vestjyllands Politi.

Det er til gengæld lykkedes TV Midtvest at få fat i politiet. Til mediet fortæller vagtchef Anders Hansen, at de endnu ikke ved, hvordan hestene er sluppet ud på vejen.

»To heste er døde, og den tredje er så hårdt medtaget, at vi venter på at få den aflivet,« oplyser vagtchefen.