Det tredje stik med en coronavaccine bliver nu givet til folk over 60 år i Israel. Men bør vi i Danmark gøre det samme? Tre eksperter giver herunder deres svar:

EKSPERT 1: »Ingen faglig dokumentation for tredje stik.«

Karen Angeliki Krogfelt, professor ved Roskilde Universitet, forsker i blandt andet antistoffer og vacciner.
Karen Angeliki Krogfelt, professor ved Roskilde Universitet, forsker i blandt andet antistoffer og vacciner. Foto: Privat
Vis mere

Karen Angeliki Krogfelt, professor ved Roskilde Universitet, forsker i blandt andet antistoffer og vacciner.

»Israel har ikke forklaret, hvad grundlaget er for at give et tredje stik. Man ved ikke endnu, hvordan kroppen vil reagere, om man for eksempel får en allergisk reaktion. Jeg mener ikke, at man har fulgt folk tilskrækkelig lang tid for at komme med denne vurdering.«

»Der kommer hele tiden flere undersøgelser af, at antistofferne holder længere tid end forventet. Først var det seks måneder, så otte og nu er man immun i et år. Personer, der fik corona for et år siden, har også stadig antistoffer i kroppen. Normalt, når man har antistoffer, er det unødvendigt at vaccinere igen. Derfor er der lige nu ikke faglig dokumentation for et tredje stik.«

»Det er bedre at teste, om man har antistoffer mod virus end at vaccinere blindt. Når man for eksempel revaccinerer mod lungebetændelse, så bliver man testet inden, for at se, om man har antistoffer i kroppen. Hvis man har det, bliver man ikke vaccineret.«

»Vi har set, at nogle er blevet vaccineret og senere er testet positiv for coronavirus. Men det er meget normalt. Det betyder ikke noget, hvis kroppen er klar til at bekæmpe virus, og man ikke bliver alvorligt syg og indlagt.«

»Det vil være bedre, at flere rundt om i verden bliver vaccineret første gang, i stedet for at man starter et tredje stik i en befolkning, der allerede er beskyttet,« siger hun.

EKSPERT 2: »Det er for tidligt med et tredje stik«

Ole Olesen. Foto: Privat.
Ole Olesen. Foto: Privat.
Vis mere

Ole F. Olesen, vaccineforsker med en ph.d. i immunologi og direktør for European Vaccine Institute.

»Jeg mener, det er lidt for tidligt at give et tredje stik. Der er ikke noget bevis for, at det egentlig er nødvendigt. Derfor kan man godt sige, at det er lidt ligesom et eksperiment i stor skala, når Israel vaccinerer med et tredje stik nu.«

»For alle os andre er det fint, at Israel gør det, fordi vi kan drage lære af det.«

»I det tidligere efterår begynder et stort europæisk studie blandt 24 hospitaler i Europa, hvor man under kontrollerede forhold netop vil se nærmere på denne problematik. De data, man har nu, er mere tilfældige data baseret på observation i befolkningen uden et rigtigt sammenligningsgrundlag.«

En mand i Israel modtager her sit tredje stik af Pfizer-BioNTechs vaccine.
En mand i Israel modtager her sit tredje stik af Pfizer-BioNTechs vaccine. Foto: JACK GUEZ
Vis mere

»I det nye studie vil man se nærmere på, om det overhovedet er nødvendigt, og hvornår den vil skulle gives tidsmæssigt. Altså om det skal være seks måneder efter andet stik, ni måneder, 12 måneder eller op til to år. Det ved vi ikke endnu.«

»Baseret på de data, vi har, som er under et år gamle, er der noget, der tyder på, at den immun beskyttelse, man har fået, måske varer længere, end man kunne have håbet på. Derfor er jeg egentlig optimistisk omkring, at det kun er udsatte grupper, som vil skulle have tredje vaccination, altså ældre og folk med nedsat immunsystem,« siger han.

EKSPERT 3: »Jeg er ikke i tvivl om, at det er den vej, vi skal.«

 Rune Hartmann. Foto: Lisbeth Heilesen, AU kommunikation
Rune Hartmann. Foto: Lisbeth Heilesen, AU kommunikation
Vis mere

Rune Hartmann, Professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, forsker i blandt andet vacciner.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det er den vej, vi skal. Men vi har endnu ikke studier, der siger, at et tredje stik er nødvendigt. Derfor vil vi gerne have nogle flere data.«

»Vi vil tage et nøje kig på de data, der kommer fra Israel, og så træffer de danske myndigheder en beslutning ud fra det. Inden for seks til otte uger vil vi formentlig få mere viden, som vil sige os noget om, hvilket niveau af antistoffer der skal til, for at vi er beskyttet i tilstrækkelig grad.«

»Hvis vi skal have et tredje stik i Danmark, vil der være to grunde til det. Den ene er, at den ældre del af befolkningen har brug for at få boostet deres immunforsvar. Den anden er, hvis vi ser varianter, der undviger vaccinen. Men vi er i situation lige nu, hvor der ikke er grund til at stresse.«

»Der pågår også en etisk diskussion lige nu, om hvorvidt de rige lande, herunder Danmark, skal vente med at give deres befolkning et tredje stik, ind til tredjeverdenslande har fået deres første stik. Men det er en politisk beslutning,« siger han.