Det er en forfejlet kritik, at regeringen sætter offentligheden skakmat ved at fjerne borgere og organisationers klageadgang i forbindelse med anlæggelsen af den kunstige ø Lynetteholm i København.
Det skriver transportminister Benny Engelbrecht (S) i et debatindlæg i Byrummonitor.
”Når et flertal af de folkevalgte har vedtaget gennemførelsen af et stort anlægsprojekt, bør det helt principielt og ud fra demokratiske hensyn være sådan, at det er den dømmende magt, der skal behandle eventuelle klager og ikke et administrativt klageorgan,” skriver ministeren.
Kritikken kommer på baggrund af, at ministeren i sidste uge sendte en bekendtgørelse i høring, der vil afskære klageadgange for borgere og organisationer til blandt andet Planklagenævnet og Miljø- og Fødevarenævnet i forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholm. Bekendtgørelsen forventes vedtaget 6. oktober.
Det betyder, at i alt otte loves klageinstanser sættes ud af spil under hele anlæggelsen af Lynetteholm: byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om råstoffer, lov om forurenet jord samt lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Det er dog stadig muligt at føre en sag ved domstolen.
Hjemlen har regeringen fra Lynetteholms anlægslov, der blev vedtaget 4. juni, men bekendtgørelsen har mødt kritik fra flere sider. Blandt andre mener Danmarks Naturfredningsforening Københavns næstformand, Ole Damsgaard, at bekendtgørelsen ”sætter offentligheden skakmat”
Også juraprofessor i miljøret ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse har udtrykt bekymring. Hun udtalte fredag til Byrummonitor, at det i praksis betyder, at det demokratiske tilsyn, der normalt føres med beslutninger, ”som kan være problematiske efter EU’s miljølovgivning”, sættes ud af spil.
Eskil Nielsen, advokat for Klimabevægelsen, mener også, at bekendtgørelsen kan være problematisk i forhold til Århus-konventionen, som giver befolkningen ret til ”adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet”.
”Hvis det viser sig, at Lynetteholm forplumrer Østersøen, så vil man bare kunne køre på uden at bekymre sig om det, man kalder risikoen for at skulle standse projektet på grund af en klage over det,” sagde Eskil Nielsen fredag til Byrummonitor.
Men transportministeren understreger, at bekendtgørelsen om at afskaffe klageadgange ”på ingen måde betyder, at offentligheden og naturen bliver kørt over”:
”Der har både været fuld offentlighed og alle muligheder for at komme til orde for eksperter og organisationer. Under behandlingen af anlægsloven for Lynetteholm er der svaret på næsten 200 folketingsspørgsmål, afholdt fire samråd, tre tekniske gennemgange og en eksperthøring,” skriver transportministeren og tilføjer:
”Det er en meget grundig behandling, og sådan skal det være. Efter den grundige behandling blev lovforslaget sendt til afstemning i Folketingssalen, hvor et stor flertal bestående af S, V, K, R, SF, LA og DF stemte for. Dermed har vi folkestyrets øverste godkendelse, og den kan så afprøves ved domstolene.”
Benny Engelbrecht skriver videre, at det ikke er ualmindeligt, at man fjerner klageadgange i forbindelse med anlægslove.
”’Lov om anlæg af en Nordhavnstunnel’ og ’Lov om anlæg af en ny jernbane over Vestfyn’ er eksempler på, at man fra Folketingets side siger, at projekterne er så store og så vigtige for fællesskabet, at processen med klagenævn og klager med opsættende virkning giver for høj risiko for såvel forsinkelser som fordyrelser.”
Alligevel har bekendtgørelsen mødt politisk modstand. Nye Borgerliges transportordfører, Mette Thiesen, har udtalt til Ritzau, at hun vil spørge ministeren ”om han reelt set mener, at Lynetteholmen er et projekt, der er så velbeskrevet og grundigt undersøgt, at man ikke mener, at borgere og organisationer skal have mulighed for at klage”, mens Enhedslisten har kaldt transportministeren og miljøminister Lea Wermelin (S) i samråd om sagen.
