Varm kakao, boller med tandsmør og en lagkage med et enkelt lys i stod klar til Karina Birch Christensens søns allerførste fødselsdag sidste lørdag.
Men den 25-årige mor måtte ikke være med til festlighederne og give sin søn et tillykke-kys.
Sådan ser virkeligheden ud i disse uger for en masse forældre, der af den ene eller af den anden årsag har fået anbragt deres børn uden for hjemmet. Deres normale, faste samværsdage med børnene er nemlig blevet suspenderet, mens Danmark er i corona-lockdown.
»Det er et kæmpe savn, jeg går med. Men det er uvisheden, jeg synes, er den sværeste. At man ikke ved, hvornår man kan se sit barn igen,« siger Karina Birch Christensen.
Blandt andet derfor har hun og en anden mor til et anbragt barn Michelle Jensen et opråb til forældre, der er hjemme med deres børn i de her uger:
‘Vær taknemmelige.’
Begge mødre oplever nemlig, at flere forældre på de sociale medier brokker sig over, hvor hårdt det er at være sammen med sine børn i døgndrift.
Og derfor lavede Karina Birch Christensen et opslag, den dag hendes søn havde fødselsdag, som hun postede i diverse Facebook-grupper.
»Jeg skrev, at jeg syntes, folk skulle tænke sig en ekstra gang om, inden de skrev, at det var så hårdt med deres børn hjemme, fordi vi altså er nogle, der sidder og slet ikke må se vores børn, og som ville gøre alt for at få det, de har,« lyder det fra Karina Birch Christensen.
Før landet lukkede ned, var hun vant til at se sin lille søn hver mandag og torsdag i tre timer ad gangen.
Og da hun fik opkaldet fra sin sagsbehandler, der ikke kunne sige, hvornår hun igen måtte se sin søn, ramlede Karina Birch Christensens verden.
»Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Der er lige startet hjemgivelse, så jeg rigtigt skal have ham hjem til sommer, men nu kører der en masse tanker om, hvorvidt det også vil blive udsat, og hvornår jeg så vil kunne få ham hjem,« fortæller moren.
Udover hjemgivelsen har hun især en bekymring, der fylder meget.
»Jeg tænker over, om han nu kan kende mig, når han ser mig igen, eller om vi skal starte forfra med at knytte et bånd til hinanden.« siger hun og fortæller, at hun har været energiforladt og tom indeni i de her uger, hvor hun ikke har kunnet se sønnen.
Selv om hun godt fortsår, at det kan være hårdt for familier, der både arbejder hjemme og passer børn, håber hun, at de også ser det hele i et større perspektiv.
»Jeg synes, forældre skal kysse og kramme deres børn lidt ekstra i den her tid,« siger Karina Birch Christensen.
Og 26-årige Michelle Jensen, der er mor til en anbragt søn på otte år, er enig. Det er over tre uger siden, hun sidst så sin søn, og det er svært, siger hun:
»Og det bliver kun mere træls, når man skal høre på de forældre, der sidder og brokker sig over, hvor hårdt det er at være hjemme med deres børn hele tiden. De bør tænke sig om, før de skriver, for de rammer faktisk nogle andre mennesker.«
Michelle Jensen fortæller, at hun har flere forældre på sin egen venneliste, der har lavet den slags opslag på Facebook:
»Jeg sidder og bliver en lille smule ked af det over det, når jeg ser det. Jeg ville ønske, de kunne tænke ud over deres egen næsetip, for vi er nogle, der ville ønske, vi sad i deres situation.«
Nogle kommuner har tilbudt erstatningssamvær til forældre, der misser samvær i den her tid, men det har Michelle Jensen ikke fået tilbudt, og hun er bange for, hvilken indflydelse den lange periode væk fra sønnen kommer til at få:
»Jeg er bekymret for, om vores samvær begynder at betyde mindre for ham. At så er det jo bare hverdag, at mor ikke er der.«
Hun fortæller, at hun tror, der er mange, der tager for givet, at de bare har deres børn hele tiden, og at det også kan være svært, når man ikke har prøvet andet, men hun har alligevel et ønske:
»Jeg vil bare gerne sige til de forældre derude, der er sammen med deres børn hver dag, at de skal nyde, at de har dem, og give dem et ekstra kram.«
