En lempelse af forsamlingsforbuddet til 50 redder ikke forsamlingshuse, der efterspørger hjælp fra politikere.
Landets 1100 forsamlingshuse har ligget øde hen, siden der for snart tre måneder siden blev indført forbud mod at forsamles flere end ti personer.
Det har ramt husene hårdt økonomisk, forklarer Anders Sørensen, formand for foreningen Danske Forsamlingshuse.
- Der har ikke været nogen fester, og samtidig er de faste regninger for vand, varme, el og forsikringer jo blevet ved at komme.
- Det er en del huse, hvor kassen er tom. For nogle ser det rigtig sort ud, siger han.
Det har været muligt at gøre brug af en af regeringens hjælpepakker og søge kompensation for faste omkostninger.
Men ordningen har ifølge Anders Sørensen været skruet sammen på en måde, der krævede brug af en autoriseret revisor.
Det har for de fleste forsamlingshuse ikke kunnet betale sig at gøre brug af ordningen, siger han.
Regeringen ventes senest mandag at hæve forsamlingsforbuddet til 50 personer.
Alligevel kalder det ikke smil frem i mundvigene hos forsamlingshusenes formand.
- De fester, der normalt holdes i forsamlingshuse, har jo mellem 75 og 100 gæster.
- Der kommer vi jo ikke op før tidligst 8. juli, siger Anders Sørensen.
Og selv til den tid bliver det formentlig med restriktioner.
- De folk, der kommer i forsamlingshusene, vil jo gerne have musik og dans.
- Og hvis det ikke bliver en mulighed de næste måneder, ser det skidt ud, siger Anders Sørensen.
Foreningen har en bøn til politikerne om en økonomisk håndsrækning til hvert enkelt forsamlingshus.
- Vi foreslår, at man giver et beløb til de enkelte forsamlingshus på mellem 30.000 og 50.000 kroner.
- Det skal være et engangsbeløb uden administration, siger Anders Sørensen.
Det vil ifølge formanden kunne holde hånden under et vigtigt samlingssted i mange lokalsamfund.
- Før i tiden var der jo både købmand, bager og en smed. Men i dag er der kun forsamlingshuset tilbage som samlingssted.
- Hvis man ikke har dem, så er det svært at se, hvad der skulle få folk til at flytte derud. Det er en livsnerve i mange små samfund, siger Anders Sørensen.
/ritzau/
