Der er kaos i Belém i Brasilien, hvor klimatopmødet COP30 bliver afholdt, lige nu.
Efter massiv kritik fra en række lande, er forsamlingen suspenderet og det afsluttende møde er sat på pause.
Det sker efter, at en aftale er vedtaget, skriver flere internationale medier herunder BBC.
»Det er uhørt og usikkert, hvad som sker. COP'en er i hvert fald ikke slut, og det er dramaet heller ikke,« siger Tore Bønke, TV 2s klimaredaktør, til TV 2.
Formelt set er aftalen vedtaget, men fordi der har været enorm kritik af processen, føler formandskabet sig måske kaldet til at gøre noget, lyder det videre.
Der er meldinger om højlydte protester fra Colombia, som angiveligt har fået COP30-formanden til at udsætte det afsluttende møde.
»Vi er kede af det. Men vi kan ikke acceptere det her,« siger Colombias repræsentant ifølge BBC.
Flere lande stemmer i.

