Syv år efter, at terroristen Omar El-Hussein blev skudt af Politiets Aktionsstyrke på Svanevej i København, vækker hans motiv stadig debat.

For var han islamist eller »bare« en sindsforvirret ung mand?

Spørger man den kvindelige gymnasielærer og forfatter Iman Hassani, så »kendes hans motiv bag gerningerne ikke«.

Det skriver hun i sin nye lærebog til gymnasierne 'Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror'.

Iman Hassani er cand.mag. i historie og engelsk og underviser på Falkonergårdens Gymnasium i København, og hun er desuden censor på Københavns Universitet.

Lærebogen har vakt debat ikke mindst efter, at historiker og journalist Bent Blüdnikow anmeldte bogen i Berlingske og gav den en stjerne ud af fem.

Det, der falder ham for brystet, er, at Iman Hassani ikke er konsekvent. Hun kalder i bogen den norske massemorder Anders Breivik for »en højrenational ekstremist«. Men når det kommer til Omar El-Hussein, der begik to drab i forbindelse med terrorangrebet ved Krudttønden og synagogen i Krystalgade i København i februar 2015, så har forfatteren mere uld-i-mund:

»Hans motiv bag gerningerne kendes ikke, men efter drabene var der en del debat om, hvorvidt drabene var begået af en socialt forstyrret ung mand, eller om de havde et større ideologisk mål og dermed kunne være et terrorangreb,« står der ifølge Kristeligt Dagblad i bogen.

Skudhuller ved Krudttønden efter terrorangrebet i februar 2015.
Skudhuller ved Krudttønden efter terrorangrebet i februar 2015. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»I bogen beskriver Iman Hassani mere Omar El-Hussein som en forvirret ung mand. Men vi ved, at Omar El-Hussein var drevet af islamisme. Det er udeladelse af fakta, der tjener til at sløre, at hans bevæggrund var islamismen, og det synes jeg er alvorligt, når forfatteren er gymnasielærer og censor,« siger historiker Bent Blüdnikow og fortsætter:

»Når bogen bliver brugt i gymnasiet og forfatteren samtidig underviser, så er det en kamp om 'børns sjæle'. Hun kan jo påvirke de unge til at tro, at Omar El-Hussein bare var en forvirret ung mand,« siger han.

Men har forfatteren ikke sin ytringsfrihed og kan skrive det, hun mener er rigtigt?

»Jo, hun må skrive, hvad hun vil, men problemet er, at det bliver brugt til undervisning og dermed også til at indoktrinere de unge i den verserende værdikamp,« siger Bent Blüdnikow.

Siden terrorangrebet er det kommet frem, at Omar El-Hussein på Facebook erklærede sin loyalitet til Islamisk Stat, han delte islamistiske videoer, han blev radikaliseret i fængslet, han var på PETs bekymringsliste, og han havde en koran på sig, da han blev dræbt af politiets kugler.

Efter Bent Blüdnokows anmeldelse er kritikken af bogen taget til i flere medier, og den megen furore fik torsdag forlaget Frydenlund, som udgiver bogen, til at udsende en pressemeddelelse, hvor Iman Hassani forholder sig til, »hvorvidt gerningsmanden ved angrebet på Krudttønden og synagogen i Krystalgade i 2015 var psykisk forstyrret og ikke terrorist«:

»Jeg fremlægger ingen svar på dette spørgsmål i bogen. Til gengæld lægger jeg op til, at historielærere benytter forskelligt kildemateriale, f.eks. avisartikler fra Infomedia, der hver især har forskellige tolkninger og meninger om dette angreb. Herved kan eleverne øve den kildekritiske metode og efterfølgende diskutere emnet baseret på de historiske fakta og samtidige partsindlæg (kilder). Det er det, historieundervisning går ud på. Desuden har bogen et sprogligt fokus, der netop er aktuelt for gymnasieelever i dag,« siger Iman Hassani i pressemeddelelsen.

B.T. har forgæves forsøgt at få yderligere kommentarer fra forfatteren.