Forleden blev udenlandsdanskeren Torben Wilkenschildt ramt af en frygtreaktion i lufthavnen i Malaga, som han ikke selv havde set komme.
Han havde sit fireårige barnebarn Andrea i hånden og gik ud af ankomsthallen og tilbage mod parkeringspladsen, hvor et syn pludselig fik ham til at stoppe op.
En bus kørte ind på holdepladsen, og ud gik en større gruppe mennesker af asiatisk oprindelse.
»Jeg tænkte: 'Hov, hvor kommer de fra? Kan de udgøre en smittefare?',« fortæller Torben.
Det næste, som ramte ham, var, hvorvidt han var ved at bringe sit barnebarn ved siden af sig i fare.
»Jeg var bekymret for, om der var en risiko for, at Andrea kunne blive smittet med coronavirus.«
Det faldt kortvarigt Torben ind, at han måske skulle gå en stor bue udenom de mange asiatiske turister, men stoppede i samme øjeblik den tanke.
Han vidste, at det ikke var rationelt.
»Det er første gang, at jeg har oplevet sådan en reaktion hos mig selv. Det var en frygt, som bare ramte mig. En frygt for vores helbred,« forklarer han.
»Jeg ved jo godt, at bare fordi de er asiater, så er de ikke nødvendigvis smittebærere af coronavirus.«
Torben Wilkenschildt slog hurtigt den pludselige frygt til side og fortsatte forbi gruppen af mennesker, som han gav et hjerteligt smil.
Siden har han reflekteret over sin reaktion og skrevet en klumme i det spansk-danske medie Spanien i dag, hvor han opfordrer andre til at være fornuftige og vise empati overfor de asiater, som risikerer at blive ofre for fordomme.
For mens Torben ikke selv handlede på sit irrationelle indskud af frygt, har andre rundt om i verden sat ord og handlinger på fordomme og diskrimination mod kinesere og mere generelt asiatere.
Selv nævner han, hvordan kinesiske børn i Madrid er blevet kaldt 'coronavirus', ligesom det er sket i flere tilfælde i Storbritannien.
»Det er skrækkeligt for dem, som oplever mistænkeliggørelse og diskrimination. Næste gang vil jeg ikke tænke i de baner, men i stedet give dem et endnu større smil.«
Torben Wilkenschildt, der til daglig bor en by uden for Malaga, skammer sig dog ikke over den reaktion, som ramte ham den dag.
»Jeg tror, alle kan blive ramt af den frygt. Det er en menneskelig reaktion. Det var en alarmklokke, som man ikke skal agere på,« siger han.
Torben bakkes i begge dele op af forsker i adfærdspsykologi Niels Holm Jensen.
»Det er sådan, frygtsystemet fungerer, og meget peger på, at når det handler om sygdom, så overvurderer man de mulige smittekilder,« forklarer han.
»Det er en voldsom diskrimination, men det er en lynhurtig association, som han har lavet, og de er meget naturlige.«
De fleste kaster den spontane reaktion fra sig, mens andre slet ikke opfatter, at de faktisk tænker det.
På linje med Torben understreger Niels Holm Jensen, at det afgørende handler om, hvorvidt man handler på den spontane impuls eller ej.
En mulig forklaring på, hvorfor man i disse tider kan være mere udsat for at lave den type associationer, er mængden af nyheder om coronavirus.
Det samme peger Torben Wilkenschildt også på, da han føler, at de mange historier om smittefaren dramatiserer virkeligheden.
