Inflationsspøgelset har siden 2022 huseret på direktionsgangene i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.
Den ene renteforhøjelse har afløst den anden i forsøget på at få bugt med den løbske inflation. Den seneste kom her i februar og var den ottende renteforhøjelse i træk.
Den toneangivende rente ligger nu i intervallet 4,5-4,75.
Cheføkonom i kapitalforvalteren Apollo Global Management, danske Torsten Sløk, forventer, at renten skal helt op på seks procent, før den topper i USA. Det fortæller han i et interview med Børsen.
Meget groft kan man sige, at inflation er et udtryk for, at efterspørgslen er for høj, hvilket fører til prisstigninger. Centralbankerne hæver derfor renterne for at dæmpe efterspørgslen, i håbet om det fører til, at priserne ikke stiger. En uønsket sideeffekt er også, at det også sænker den økonomiske aktivitet.
»Givet hvor meget vi har taget fejl det sidste halvandet år om inflationen, er det en øvelse i ydmyghed atter engang at sige, at nu topper renten. Vi har sagt i så lang tid, at renten vil toppe, at i alt sin enkelthed skal der måske bare endnu højere rentestigninger til, før servicesektoren falder til ro,« siger Torsten Sløk til Børsen.
Det er den sektor, der holder gang i økonomien, lyder analysen fra Apollo Global Management.
Torsten Sløk forventer, at renten topper i tredje kvartal i år med seks procent. Ifølge Børsen er forventninger hos flertallet af økonomer og investorer at renten topper med 5,25-5,5 procent.
Den aktuelle rente er på 4,5-4,75 procent, og det forventes, at der er tre renteforhøjelser på 0,25 procentpoint på vej på centralbankens rentemøder i marts, maj og juni, skriver Finanswatch. Målet er at bringe inflationen ned på to procent.
Faren ved at centralbanken hæver renten er, at det kan føre til en markant økonomisk opbremsning og i værste fald en recession.
