»Vi kan godt acceptere en væbnet revolution i Danmark, så længe vi holder fast i, at der skal være massiv folkelig opbakning.«
Sådan sagde Jonathan Simmel til Berlingske i 2013, da han var folketingskandidat for Enhedslisten. Udtalelsen blev mødt med stor kritik både i og udenfor partiet.
Siden da er Jonathan Simmel blevet en stadig mere indflydelsesrig figur i Enhedslisten, og han har også kortvarigt været folketingsmedlem. Han er i dag en del af forretningsudvalget, som er det organ, der leder partiets magtfulde hovedbestyrelse.
Hovedbestyrelsen i Enhedslisten har langt mere mere magt end i andre partier, og sammen med folketingsgruppen er den med til at tage beslutninger om »væsentlige politiske spørgsmål«, lyder det på partiets hjemmeside.
Dermed kan Jonathan Simmel sammen med de 24 øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer få indflydelse på en ny regering, hvis Enhedslisten bliver parlamentarisk grundlag for denne.
Det scenarie advarede Lars Løkke Rasmussen (M) imod allerede dagen efter valget.
»Jeg tror ikke, at Danmark har brug for en politik, der er afstemt med Enhedslistens hovedbestyrelse, hvis jeg skal sige det, som det er,« lød det ifølge DR fra den moderate partileder.
Om Lars Løkke Rasmussen havde Jonathan Simmel i tankerne, da han udtalte dette, er ikke til at vide.
Men hvis den fungerende udenrigsminister kastede et blik på Jonathan Simmels sociale medier, ville han ikke kun finde udtalelser om væbnet revolution, men også mange andre opsigtsvækkende udtalelser og politiske synspunkter.
Af Jonathan Simmels profil på Facebook fremgår det nemlig, at han i Enhedslistens hovedbestyrelse kort efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 stemte imod, at partiet skulle støtte regeringens forslag om at sende våben til landet.
»Fuck NATO,« lød det derudover blandt andet i et opslag fra Jonathan Simmel i marts 2022.
Her protesterede han imod udtalelser fra flere ledende skikkelser i Enhedslisten, som gav udtryk for, at partiet i lyset af Ruslands invasion af Ukraine skulle justere sin politik, der indtil da havde været, at Danmark skulle ud af forsvarsalliancen NATO.
I 2022 stillede han desuden et forslag til Enhedslistens årsmøde, hvor EU blev kaldt »udemokratisk« og det lød, at det kunne blive »nødvendigt« for Danmark at melde sig ud af EU.
Da NATO på årsmødet i 2023 igen var til debat, forklarede Jonathan Simmel på talerstolen sin modstand mod forsvarsalliancen med, at det overfor »udenlandske kammerater« er svært at forsvare, at Enhedslisten bakker op om NATO.
Dem har Jonathan Simmel mange af, og han deler hyppigt billeder på sociale medier, hvor han deltager i møder i internationale, kommunistiske fora med ligesindede fra mange andre lande.
Udover NATO, EU og oprustning har terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza måske været det emne, der har skabt størst debat internt i Enhedslisten i senere år.
Også her har Jonathan Simmel taget klart stilling, og i et opslag på dagen for terrorangrebet skrev han blandt andet:
»Spørgsmålet om terrorisme eller selvforsvar, afhænger rigtig ofte af, hvilken side, man ser det fra. Så med det udgangspunkt, er det vel næppe hverken overraskende eller uprovokeret?«
Dog understregede han, at »angreb på civile er krigsforbrydelser«.
I august 2025 sammenlignede Jonathan Simmel desuden det at råbe død over Israels hær, IDF, med at råbe »død over Gestapo«, som var nazisternes hemmelige politi.
Jonathan Simmel ønsker ikke at stille op til interview med B.T. eller svare på vores skriftlige spørgsmål, men han understreger, at han bakker op om Enhedslistens officielle politik.
Samtidig henviser han til et interview med Altinget fra 2022 om sine tidligere udtalelser til fordel for en væbnet revolution.
Her ønskede han ikke klart at svare på, om han fortsat går ind for en væbnet revolution.
»Det er en gammel sag, og for mig at se er den lukket,« lød det blandt andet fra Jonathan Simmel, der dog også ved samme lejlighed sagde, at han »selvfølgelig« tager afstand fra politisk vold.