Topchef slår alarm: Danske topledelser halter efter i brugen af AI
Tom Monahan kritiserer danske topchefers brug af AI.

Tom Monahan kritiserer danske topchefers brug af AI.

Der er muligheder i AI.
Men de danske topchefer griber dem ikke.
Det vurderer Tom Monahan, der er topchef for den globale headhunter og ledelsesrådgiver Heidrick & Struggles.
Det skriver mediet Finans.
Den amerikanske forretningsmand, der arbejder med at rådgive nogle af verdens største virksomheder, når de skal ansætte topledere, roser danske virksomheders brug af AI.
Men de mangler noget.
For de danske virksomheder er førende inden for brugen af AI, når det handler om at bruge det til at løse opgaver hurtigere og bedre.
Og det kan sådan set lyde meget fint – men til gengæld mener Tom Monahan så, at de danske topledelser halter efter, når det »gælder det eneste, der rigtig tæller.«
For det er udmærket at drage nytte af AI rent produktivt, men det er nødvendigt at tage brugen af AI skridtet videre.
»I første omgang var det nok at eksperimentere. Dernæst var det nok at kunne vise, at man tog AI i brug og opnåede besparelser eller produktivitetsgevinster. Nu handler det om: Hvordan skaber jeg innovation?« Siger Tom Monahan til Finans.
Ifølge amerikaneren er det altså her, at de danske topchefer halter efter.
Tom Monahan mener, at de to vigtigste spørgsmål at stille er: Hvad der gør en virksomhed særligt menneskelig, og hvad en virksomhed gør, som andre ikke ved eller gør.