Den højstående Nordea-direktør Mads Skovlund Pedersen er færdig i banken. 

Det fremgår af en pressemeddelelse mandag morgen. 

Mads Skovlund Pedersen var indtil for nyligt landechef for Nordea i Danmark.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at han stopper for at forfølge 'en ekstern mulighed' uden for banken. 

I den forbindelse takker koncernchef Frank Vang-Jensen for Mads Skovlund Pedersens indsats: 

»Jeg vil gerne takke Mads Skovlund Pedersen for hans bidrag til Nordea gennem de seneste 25 år og for vores samarbejde gennem årene. Jeg ønsker ham alt det bedste,« siger han.

Det bliver den forhenværende kreditstyringschef i banken, Erik Ek, som overtager Mads Skovlund Pedersens stilling.