Der går ikke en dag, uden at Tommy og Kirsten Sørensen tænker på deres søn.
Kim Sørensen var en glad, udadvendt mand, som kunne snakke med alle og spredte glæde i sit bofællesskab i Harlev i Aarhus Kommune.
Efter et længere sygdomsforløb på et halvt år døde Kim Sørensen 18. maj 2023. Han blev 44 år gammel.
Men for forældrene står én dato stadig særligt klart - 25. november 2022.
»Det var her, at det begyndte at gå ned ad bakke,« siger Tommy Sørensen.
Kim er født lam fra livet ned og har derfor altid siddet i kørestol. Han havde blandt andet rygmarvsbrok og besvær med at spise.
Han boede hjemme hos sine forældre, indtil han var 27 år, før han flyttede ud, og hjemmeplejen overtog hans hverdag.
»Han var altid glad. Men i den sidste tid blev han trist. Sygdom og gentagne indlæggelser gik ud over hans livskvalitet,« fortæller forældrene.
På grund af gentagne fejlsynkninger fik han indlagt en ernæringssonde i september 2022.
25. november blev Kims sonde fjernet og genindsat forkert af hjemmeplejen, så sondemaden endte i bughulen i stedet for mavesækken.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der risiko for alvorlige skader på patienter, hvis en ernæringsonde bliver placeret forkert.
»Han blev indlagt med et højt infektionstal på over 300. Derefter var han inde og ude af hospitalet det næste halve år,« siger Tommy Sørensen.
I månederne efter fejlplaceringen gennemgik Kim et længere sygdomsforløb med gentagne infektioner, herunder lungebetændelse. Det endte med at koste ham livet i maj 2023.
Forældrene klagede over fejlbehandlingen.
Patienterstatningen gav forældrene medhold i klagen i september i år om fejlplaceringen af sonden og kritiserede hjemmeplejen.
Efter Kims død mener forældrene, at der er en sammenhæng mellem fejlplaceringen og det efterfølgende sygdomsforløb, der i sidste ende kostede Kim livet i 2023.
Det var Patienterstatningen ikke enig i. Den vurderede i september 2025, at Kim Sørensens dødsfald »med overvejende sandsynlighed« ikke kunne tilskrives fejlplaceringen af sonden.
De udbetalte dog en erstatning for fejlplaceringen af sonden, som lød på 11.720 kroner.
Men på grund af et såkaldt 'egetbidrag' på 8.930 kroner, der går til sagsbehandling til Patienterstatningen, står Tommy og Kirsten tilbage med 2.790 kroner.
»Jeg synes, at det er så latterligt. Det er ikke pengene, men princippet i det. Er vores søn ikke mere værd end det,« spørger Tommy Sørensen.
Parret har valgt ikke at anke Patienterstatningens afgørelse, som fastslår, at sønnens død ikke var en følge af fejlplaceringen. De kan ikke overskue mere ventetid og flere kampe efter sønnens død.
»Vi har kæmpet en fortvivlet kamp. Vi kan ikke mere,« siger Tommy Sørensen.
Men erstatningen for fejlbehandlingen af sønnen er helt igennem uretfærdig, mener Tommy Sørensen.
»De skal have over 8.000 kroner, mens vi andre skal nøjes med 2.790 kroner for, at de har lavet en fejl. Det er jo ikke os, der har lavet en fejl,« siger Tommy Sørensen.
»Jeg har spurgt dem, om han ikke er mere værd end det? Men det vil de ikke rigtig svare på. Jeg kan ikke forstå, at almindelige borgere skal behandles på den måde.«
Der går ikke en dag, uden de har Kim i deres tanker, fortæller Tommy og Kirsten Sørensen.
Direktør i Patienterstatningen, Karen-Inger Bast, understreger i et skriftligt svar til B.T., at myndigheden har uvildige læger til at gennemgå sygdomsforløb.
'Jeg har stor medfølelse med forældrene og deres tab. Jeg må ikke udtale mig i detaljer om konkrete sager. Men helt generelt kan jeg sige, at alle patienter eller pårørende har mulighed for at anke, hvis de ikke er enig i vores afgørelse,' skriver Karen-Inger Bast.
Når det gælder størrelsen på egetbidraget, henviser Patienterstatningen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som fastsætter rammerne for ordningen.
I slutningen af november meddelte ministeriet, at regeringen vil se på en ændring, så egetbidraget fremover beregnes som en procentdel af den tilkendte erstatning.
Ændringen er dog endnu ikke vedtaget.