Dommere frygter, at tolkningen i retssager bliver svækket, fordi 400 tolke har sagt nej til nyt samarbejde.

Ringere kvalitet af tolkearbejdet og en risiko for, at retssikkerheden svækkes.

En gruppe på flere hundrede tolke og oversættere frygter, at det vil blive fremtiden.

Bekymringen skyldes, at Rigspolitiet har sendt sin tolkeordning i udbud og hyret et privat firma til at stå for al tolkebistand til en lang række myndigheder. Det gælder blandt andet alle landets politikredse og domstolene.

Det skriver Politiken torsdag.

I en underskriftindsamling har lidt over 400 tilkendegivet at tilhøre en gruppe tolke og oversættere, som ikke kommer til at stå til rådighed, når den nye ordning 1. april næste år træder i kraft.

Omkring 300 har også oplyst deres tolke-id-nummer. Det indikerer, at de i øjeblikket står på Rigspolitiets tolkeliste. Dermed er de med i det tolkekorps, Rigspolitiet benytter.

Tolkene har med underskrifterne sendt en erklæring til Rigspolitiet. De forklarer, at de gerne ville fortsætte samarbejdet, men at de ikke vil underlægge sig de vilkår, som den nye leverandør, Easytranslate, indfører.

Blandt andet skal tolkene acceptere et 60 procent lavere honorar for skriftlige oversættelser og 15-25 procent lavere for tolkning.

Carina Graversen er en af de tolke, der har skrevet under. Hun forklarer, at de lavere takster gør, at hun bliver nødt til at overveje andre erhvervsmuligheder.

Ifølge Carina Graversen er hovedparten af de tolke, der har skrevet under, de bedste i faget, som nu ikke længere vil tage opgaver for politi og domstole.

- Det betyder, at cremen af tolkekorpset siver væk, og det nu vil være de uuddannede og inkompetente, ufaglærte fagfolk, der skal ind og assistere i store efterforskningssager, som er meget vanskelige at arbejde med, siger hun til Ritzau.

Modstanden fra tolkene bekymrer formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg.

- Det bekymrer mig, hvis de allerbedste tolke ikke længere vil medvirke. Det er ikke sådan, at vi så træffer forkerte afgørelser, men det er ikke optimalt, når de bedste ikke er med mere, siger han til Ritzau.

Rigspolitiet har længe ønsket en ordning, der skulle erstatte den såkaldte tolkeliste.

En liste, som indeholder navne på de omkring 1800 tolke og oversættere, som myndighederne kan ringe efter.

Koncernstyringsdirektør i Rigspolitiet Thomas Østrup Møller deler ikke bekymringen om et dyk i kvaliteten af det samlede tolkekorps.

- Vi er rejst ind i denne opgave med et mål om bedre kvalitet, og det tror jeg, at vi får, siger han til Politiken.

/ritzau/