Togulykken på Storebæltsbroen 2. januar, der kostede otte personer livet, kan få store konsekvenser for den danske transportsektor.
Trafikstyrelsens påbud mod at køre godstransport med de såkaldte lommevogne udløser nemlig panik i transportsektoren. B.T. erfarer fra kilder i transportbranchen, at forbuddet mod brug af lommevogne har udløst krisemøder i nogle virksomheder.
Og Trafikstyrelsen anerkender også, at forbuddet har sine konsekvenser:
»Det er selvfølgelig klart, at sådan et forbud har konsekvenser. Det er ingen gratis omgang, og det er en beklagelig efterfølge af det forbud,« siger pressechef hos Trafikstyrelsen Kim Voigt Østrøm til B.T. og fortsætter:
»Men sikkerheden er vores højeste prioritet, og det er det, vi er sat i verden for. Men derfor er vi fuldt ud klar over, at det har konsekvenser, som vil kunne mærkes ude i virksomhederne.«
Det var tirsdag, at Trafikstyrelsen valgte at forbyde brugen af sættevogne, der er monteret på lommevogne. Og ifølge en ekspert kan det få store konsekvenser for de virksomheder, der transporterer gods med netop den type vogne.
»Der vil være nogen, der står og hiver sig i håret, fordi en stor del af deres transport foregår via lommevogne,« siger Michael Henriques, der er chefrådgiver for godstransport og logistik i rådgivningsvirksomheden Moe Tetraplan.
Hvert år transporteres 46.000 godstrailere gennem Danmark på lommevogne via jernbanenettet, og det er altså dem, der fremover skal finde andre veje.
Forbuddet mod lommevogne gælder i første omgang kun i 14 dage, men hvis det bliver udstrakt til at gælde i længere tid eller bliver permanent, vil det sætte spor i transportbranchen.
»Hvis forbuddet bliver forlænget eller gjort permanent, vil det være et problem af betydning. Der vil være nogle virksomheder, som er nødt til at finde andre muligheder, og det vil være en udfordring,« siger Michael Henriques.
Trafikstyrelsen opfordrer derfor også de berørte transportvirksomheder til hurtigt at få sendt den nødvendige dokumentation, så de igen kan benytte sig af godstransport.
»Det er op til virksomhederne at leve op til de skærpede dokumentationskrav, og det skal de kunne sandsynliggøre over for os, at de kan. Og jeg går ud fra, at det er det, de arbejder hårdt på at få gjort færdigt,« siger pressechef Kim Voigt Østrøm, der samtidig oplyser, at de allerede har modtaget to ansøgninger fra virksomheder, der mener at have tilstrækkelig dokumentation.
Forbuddet - og sagen i det hele taget - bliver også fulgt tæt fra politisk hold.
Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyllested, fortæller til Ritzau, at han er glad for de tiltag, Trafikstyrelsen er kommet med, men at han også gerne ser, at godstransporten hurtigt kommer over på skinnerne igen.
»Det kan ikke nytte noget, at godstransporten på jernbanen går i stå. Vi snakker om mange tusinde trailere, der så skal ud at køre på landevejene, hvilket vil skabe yderligere trængsel og bøvl derude,« fortæller ordføreren.
Danmark er transitland for godstransport i Norden, og selvom transporten af godstrailere på lommevogne udgør en forholdsvis lille del af den samlede godstransport, har den en række fordele. Ikke mindst for de lange transporter af gods gennem Europa.
Tirsdag kom det frem, at der ved et kontroltjek af en godsvogn blev fundet 'et forholdsmæssigt stort antal fejl' på den låsemekanisme, der skal holde godstraileren fast.
Her viste det sig, at det stadig var muligt at løfte traileren af vognen.
Det er dog endnu for tidligt at sige, hvad der var årsagen til, at en godstrailer faldt af og ramte lyntoget ICL210 med 131 passagerer og tre ansatte om bord.
Havarikommissionen arbejder stadig med at undersøge sagen til bunds.
