Togtrafikken genoptages mellem Odense og Fredericia
DSB genoptager togtrafikken over Vestfyn, efter et nedbrudt tog spærrede trafikken på strækningen.

DSB genoptager togtrafikken over Vestfyn, efter et nedbrudt tog spærrede trafikken på strækningen.

Togtrafikken er genoptaget på strækningen over Vestfyn. Der kører dog supplerende togbusser frem til klokken 20.30.
Det oplyser DSB på sin hjemmeside.
Det nedbrudte tog, der torsdag eftermiddag spærrede for togtrafikken, er nu fjernet.
DSB indsatte 50 togbusser mellem Odense og Fredericia, da det sotd klart, at togtrafikken ikke kunne afvikles som planlagt.
Det skyldtes, at et intercitytog var brudt ned med tekniske problemer nær Aarup og dermed spærrede for trafikken.
Toget blev evakueret for passagerer og siden trukket væk.
Det er ikke første gang i dette efterår, at der er problemer med togene på strækningen mellem Odense og Fredericia.
I oktober har kabelbrud, et nedfaldent højspændingskabel og et væltet træ været skyld i forstyrrelser i togtrafikken og indsatte togbusser.
RITZAU