Skal man med lyntoget mellem Aarhus og Aalborg i dag, bør man nok tjekke sin rejseplan en ekstra gang. 

Grundet stormen Amy, aflyses alle lyntog på strækningen i tidsrummet fredag klokken 23 til lørdag klokken 13.45. 

Det oplyser Banedanmark på X.

Desuden vil stormen også have konsekvenser for andre togruter. 

Mellem Skanderborg og Herning, i Vendsyssel og mellem Bjerringbro og Rødkærsbro sættes tempoet nogle steder ned til 60 km/t., hvilket kan give forsinkelser.