Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Er du til fart og vilde rutsjebaner? Så er der gode nyheder til dig og den sidemakker, du vil udfordre til en rutsjebanetur.

Danmark største og hurtigste rutsjebane åbner nemlig til april.

Nærmere bestemt i Fårup Sommerland, der officielt indvier rutsjebanen, Fønix, 9. april klokken 10.00.

»Jeg må ærligt indrømme, at det er med en form for barndommelig glæde, at vi nu endelig kan se Fønix flyve rundt på det her imponerende rutsjebanebyggeri. Det har vi set frem til i rigtig, rigtig lang tid,« lyder det fra Niels Jørgen Jensen, direktør i Fårup Sommerland.

Fønix set oppefra.
Fønix set oppefra. Foto: Pressefoto
Vis mere

»De første tests er gået præcis, som vi havde håbet, og mine egne forventninger til Danmarks største rutsjebane er ikke blevet mindre, efter jeg har set den i aktion.«

Projektet har været i gang det seneste år og kommer til at koste forlystelsesparken 100 millioner kroner.

Det omfatter blandt andet skovrydning, belægning, anlæg og selve rutsjebanen.

Fønix er 40 meter høj, 905 meter lang og når en tophastighed på 95 km/t. Til sammenligning er Dæmonen i Tivoli i København 564 meter lang og har en topfart på 78 km/t.

Foto: Pressefoto
Vis mere

Derudover byder Fønix også på 14 forskellige elementer undervejs – herunder drops, loops og twists.

Inden rutsjebanen bliver åbnet for offentligheden, skal der foretages omkring 35.000 testture med dukker, der vejer op mod 80 kilo.

»Det er et omfattende stykke arbejde, vi har taget hul på i samarbejde med de hollandske rutsjebaneproducenter, og vi forventer, at testfasen vil strække sig over de kommende fire til seks uger.«

»Herefter står vi med en fuldstændig gennemtestet rutsjebane, så vi til dette års sæsonåbning kan give vores gæster en oplevelse, de med garanti ikke tidligere har fået i Danmark,« siger Niels Jørgen Jensen.

Andre læser også